Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk medarbejder søges til ZBC10 i Næstved

Zealand Business College



Brænder du for at gøre en forskel for unge, der har brug for lidt ekstra støtte og vejledning?
Vil du være med til at skabe trygge rammer, trivsel og udvikling for elever i 10. klasse?
– så er det måske dig, vi leder efter til vores ZBC10 i Næstved.

Vi er i rivende udvikling og skal nu udvide vores tilbud til elever, der har behov for en mere inkluderende og støttende hverdag. Derfor søger vi en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, der kan være med til at skabe et stærkt og omsorgsfuldt fællesskab, hvor alle elever får mulighed for at lykkes – både socialt, personligt og fagligt.

Hos ZBC10 arbejder vi med unge i alderen 15–18 år, som befinder sig i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Du vil blive en del af et engageret team, hvor vi samarbejder tæt på tværs af faggrænser og kompetencer for at sikre, at alle elever oplever en meningsfuld og sammenhængende skoledag.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • støtte elever med særlige behov i deres daglige skoleliv
  • bidrage til at skabe struktur, ro og trivsel i klassen og på fællesarealer
  • indgå aktivt i planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der styrker fællesskab og sociale kompetencer
  • samarbejde tæt med lærere, vejledere og forældre omkring elevernes trivsel og udvikling
  • være en tydelig og stabil voksen, der møder de unge med empati, respekt og humor

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med unge med særlige behov
  • gerne har kendskab til målgruppen 15–18-årige
  • er god til at skabe relationer og kan bevare roen i en omskiftelig hverdag
  • er anerkendende, tålmodig og motiveret for at hjælpe unge videre i livet
  • trives i et team, hvor vi løfter i flok og støtter hinanden i hverdagen

Vi tilbyder:

  • et spændende job, hvor du kan gøre en reel forskel for unge mennesker
  • en hverdag præget af samarbejde, humor og engagement
  • et team med gode kolleger, der står klar til at hjælpe og sparre
  • mulighed for faglig udvikling og indflydelse på, hvordan vi sammen udvikler vores inklusionstilbud

Du bliver en del af ZBC, som er en stor og mangfoldig organisation med over 1.000 medarbejdere. Vi vægter fællesskab, udvikling og samskabelse højt – og du vil opleve, at vi arbejder sammen for at skabe de bedste rammer for både elever og medarbejdere.

På ZBC10 tilbyder vi en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt læringsmiljø. Vi tror på åbenhed, ærlighed og tillid – og vi er der for hinanden i en travl og meningsfuld hverdag.

Ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi glæder os til at byde dig velkommen d. 1. august 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsen finder sted på individuelle ansættelsesvilkår.

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære arbejdssted vil være Handelsskolevej 3, 4700 Næstved.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning senest d. 29. juni 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsessamtaler holdes løbende. Beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Ditte Maria Aagaard, Områdeleder på ☎ 41721329 eller på ✉️ [email protected].

Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.

Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.

Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Zealand Business College



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Zealand Business College

Hovedkontor: Ahorn Alle 5, 4100 Ringsted

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 700 millioner og adresser i 7 byer på Sjælland. Vi udbyder mere en 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den individuelle elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3060652//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.