Få opslag som dette inden alle andre

AKT-pædagog søges til Uldum skole og SFO

Hedensted Kommune



Drømmer du om at give børn pædagogiske rammer, der virkelig gør en forskel? Har du specialpædagogisk viden og erfaring, og en stor portion pædagogisk mod og nysgerrighed? Brænder du for at finde veje for og med de af vores elever, der oplever, at livet er fuld af bump og kolbøtter, der giver barrierer for deres udvikling, trivsel og læring? Så har du muligheden for et spændende job hos os.
Vi søger dig, som vil indgå i en spændende og travl skolehverdag. Dig der vil gå foran og gå langt for at skabe gode læringsmiljøer med trygge forudsigelige rammer, med tæt guidning og med høj grad af både tydelighed og anerkendelse for vores skønne stjernebørn. Dig der kan se dig selv bygge broer for børnenes overgange fra morgen-SFO til skoledag og til eftermiddags-SFO.

Hos os er der ambitioner, humor og højt til loftet – og plads til at ville noget med børn, fællesskaber og pædagogik. Hos os får du mulighed for (i samarbejde med ledelsen), at:

  • Være med til at tænke nyt – både (special-)pædagogisk og didaktisk.
  • Blive en nøgleperson i at skabe sammenhæng mellem skole og fritid for de elever, der er tilknyttet vores mellemform, Stjernerummet.
  • Få reel indflydelse på, hvordan fremtidens Stjernerum skal være.
  • Kort sagt, at sætte dit aftryk.

Om jobbet og opgaverne
Der er tale om en fast stilling, hvor der både er mulighed for fuld tid og for nedsat tid. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2026.

Din primære opgave vil være at varetage den daglige pædagogiske undervisningsopgave i skolens mellemform, Stjernerummet, herunder at:

  • Guide og støtte de børn, der møder barrierer i deres skole- og SFO-dag.
  • Skabe struktur og forudsigelige rammer for børnene i Stjernerummet.
  • Bevare din egen ro og være det stabile anker for børn, hvis følelser sidder uden på tøjet.
  • Håndtere konflikter pædagogisk og guide børnene til gode strategier i svære situationer.
  • Udvikle små overskuelige delmål sammen med barnet for at give erfaringer med at lykkes.
  • Træne mestringsstrategiermed de enkelte elever, så de kan rumme og deltage i flere undervisningstimer.
  • Støtte eleverne i overgange mellem morgen-SFO, skoledag og eftermiddag-SFO.
  • Igangsætte AKT-indsatser der styrker trivsel, udvikling og læring for udfordrede elever.
  • Samarbejde tæt med lærere, pædagoger og ledelse om pædagogiske indsatser.

Vores forventninger til dig
Du vil noget med børn, og vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Har erfaring med og / eller relevant efter- eller videreuddannelse indenfor AKT, inklusion og specialpædagogik.
  • Har stor viden om de udfordringer, børn kan have og være i – og hvordan vi kan skabe deltagelsesveje i skolens fællesskab for disse børn.
  • Har erfaring med at samarbejde med og om børn og familier i sårbare positioner.
  • Er nysgerrig, tålmodig og mentaliserende i din tilgang til andre mennesker.
  • Arbejder systematisk med handleplaner og evaluering af de iværksatte pædagogiske tiltag, i samarbejde med klasseteams og ledelsen.
  • Kommunikerer tydeligt, præcist og bevidst.
  • Er modig og robust i mødet med alle slags udfordringer.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og afvekslende job på en lille udviklingsorienteret skole med 110 elever.
  • En livlig arbejdsplads med en engageret og dygtig personalegruppe og skønne børn, hvor to dage aldrig er ens.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har en uhøjtidelig tone og gensidig respekt og tillid til hinanden.
  • Et stærkt fællesskab med dygtige kollegaer.
  • Tæt samarbejde med ambitiøs og udviklingsorienteret ledelse og skolebestyrelse.
  • Mulighed for at præge både kultur og praksis.
  • Dejlige børn og forældre.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål
Du kan finde oplysninger om skolen på skolens hjemmeside https://uldum-skole.aula.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte skoleleder Sofie Stoltze på tlf. 23 37 35 96 eller SFO-leder Majken Jensen på tlf. 24 27 06 14.

Ansøgning
Ansøgningsfrist søndag den 28. juni 2026.

Om os
Vi er en velfungerende skole i Uldum, en mindre landsby i Hedensted Kommune. Vi har ca. 110 elever fra 0. kl. til og med 6. kl., og ca. 60 af dem går også i vores SFO. Vi har en alsidig elevgruppe, en god og opbakkende forældregruppe og et aktivt og meget velfungerende samarbejde med lokalsamfundet. Vi ligger tæt på skøn natur, bl.a. naturområdet Uldum Kær, som benyttes flittigt i undervisningen.

Vi er en mindre skole med et stærkt fokus på både fællesskaber, trivsel og gode faglige resultater. Vi har et godt undervisningsmiljø, dejlige børn, en meget engageret forældrekreds og aktiv bestyrelse.

Afdeling: Uldum skole

Ansøgningsfrist: 28 June 2026

Placering: Skolegade, 17, 7171, Uldum, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hedensted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hedensted Kommune

Hovedkontor: Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3061522//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.