Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske – vil du have mere tid til patienten og arbejde i et højt specialiseret felt?

Region Hovedstaden



Vil du have mere tid i kontakten med den enkelte patient, mindske vagtbyrden og samtidig bruge dine somatiske kompetencer i arbejdet med patienter med spiseforstyrrelser?

Så har du nu muligheden for at blive en del af teamet på afsnit 5, Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital.

Vi tilbyder
Hos os får du en stilling, hvor du

  • bliver en del af Danmarks største spiseforstyrrelsesklinik
  • får mulighed for at specialisere dig og udvikle dine faglige kompetencer inden for et højt prioriteret område
  • bliver en del af en arbejdsplads, der gør en ekstra indsats for at skabe gode patientoplevelser
  • får tid og mulighed for fordybelse i kerneopgaven
  • arbejder i spændingsfeltet mellem psykiatrisk relationsarbejde og somatisk sygepleje

Om afsnit 5
Døgnafsnit 5 er et højtspecialiseret afsnit, hvor vi behandler patienter med svær anoreksi fra både Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Afsnittet har plads til 8 patienter med behov for døgnindlæggelse, heraf 3 intensive pladser til patienter med behov for særlig tæt somatisk og psykiatrisk behandling. Patientforløbene er ofte langvarige og præget af høj grad af comorbiditet.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor samarbejde og faglighed er i centrum.

Hverdag og arbejdsopgaver
Som sygeplejerske bliver du en vigtig støtte i patienternes forandringsproces og får mulighed for at anvende dine sygeplejefaglige kompetencer bredt.

Du vil være kontaktperson for 1–2 patienter og dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Måltidsforberedelse og støtte i spisesituationer.
  • Forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer.
  • Psykoedukation til patienter og pårørende.
  • Støtte til indsigt i tanker, følelser og adfærd relateret til spiseforstyrrelsen.
  • Relationsarbejde, motiverende samtaler og miljøterapi.
  • Behandling af psykiatrisk comorbiditet.
  • Deltagelse i tværfaglige møder.

Behandlingen tager udgangspunkt i blandt andet kognitiv terapi, dialektisk adfærdsterapi og motivationsfremmende kommunikation.

Introduktion og udvikling
Vi prioriterer din faglige udvikling højt og tilbyder et struktureret introduktionsforløb med mentorordning og mulighed for følgevagter i opstartsperioden.

Derudover tilbyder vi:

  • Grunduddannelse i spiseforstyrrelser.
  • Uddannelse i dialektisk adfærdsterapi.
  • Kurser i psykiatri (trin 1 og 2).
  • Introduktionsdage på andre relevante afsnit.
  • Løbende undervisning og supervision.

Du bliver en del af et engageret team præget af høj faglighed, godt arbejdsmiljø og stærkt samarbejde.

Om dig
Vi forventer, at du

  • er uddannet sygeplejerske
  • har interesse for psykiatri og spiseforstyrrelser
  • er rolig, psykisk robust og kan fungere som rollemodel i spisesituationer
  • arbejder helhedsorienteret med både somatiske og psykiatriske problemstillinger
  • trives i tværfagligt samarbejde og kan arbejde selvstændigt
  • har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab

For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

  • Assisterende oversygeplejerske Mette Sørensen på telefon 68 64 71 80
  • Oversygeplejerske Dorte Pindstrup på telefon 20 36 38 78

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Der vil være weekendvagter gennemsnitligt hver 2.–3. weekend, afhængigt af dine ønsker, og mulighed for hovedvægt af dagvagter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 9. juli 2026.

Ansøgning, CV og uddannelsesbevis uploades via ansøgningslink.

Vi holder løbende samtaler.

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst, med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup her.

Ansøgningsfrist: d. 9. juli 2026

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3061584//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.