Få opslag som dette inden alle andre

Køge kommunes interne familiebehandling søger en psykolog til et 1-årigt barselsvikariat

Køge Kommune



- Køge Kommunes interne tilbud, til gravide og familier med børn og unge i alderen 0-17 år, søger en psykolog til et barselsvikariat med base i vores nyetablerede familiehus Egehuset tæt på Køge C.

Jeg er som leder stolt af den faglige stærke gruppe af psykologer, terapeuter og pædagogiske familievejledere, som behandlergruppen udgør, og som med udgangspunkt i deres psykolog- og pædagogfaglige baggrund, hver dag gør en forskel for børn og familier i Køge Kommune.

Du får en stilling med mulighed for at du…

  • Er selvtilrettelæggende i forhold til behandlingsforløbet ud fra eget foretrukne teoretiske ståsted, og med mulighed for at kunne sparre og drøfte forløb med en faglig divergent psykolog- og familiebehandlergruppe.
  • Stillingen er normeret til 35-37 timer, i tidsrummet 8-18 i hverdage med min. én dag til 18 og én dag til 16, hvis der er behov. Du styrer selv din kalender og har god mulighed for at lave administrativt arbejde hjemmefra og har således stor frihed til at tilrettelægge din hverdag.
  • Møder et bredt spektrum af børn og forældre med såvel lettere som sværere socioemotionelle, kognitive, relationelle, adfærdsmæssige og psykosomatiske problemstillinger.
  • Udøver psykologfaglig familieindsats bestående af individuelle samtaler med børn/unge og forældre, i forløb alene eller i teams med en familiebehandler, der varetager den del af forløbet, der er målrettet en pædagogisk samspilsorienteret tilgang.
  • Har samtaler der fortrinsvis foregår i familiebehandlingens hyggelige lokaler i Køge eller Borup.
  • Faciliterer gruppeforløb sammen med en anden psykolog eller familiebehandler
  • Løbende tilbydes opfølgende samtaler, som skal sikre, at du fagligt og personligt falder godt til.
  • Tværfagligt samarbejder med resten af Familieafdelingen og Børne- og Ungeforvaltningen, herunder skoler og myndighed.
  • Blive en del af en psykologgruppe, der erfaringsmæssigt og metodemæssigt er divergent og samtidig har et stærkt fagligt fællesskab med fælles afsæt i narrativ og systemisk teori.
  • Ansættes i et vikariat med et års varighed. Da Køge kommune er i gang med at hjemtage opgaver vil der muligvis være en chance for forlængelse eller fastansættelse.

Du vil have mulighed for at udvikle dig fagligt via…

  • Sagssupervision v. ekstern supervisor, aktuelt v. Thilde Westmark fra Inpraxis.
  • Ugentlige behandlermøder og intern sagssparring i huset.
  • Undervisning og temadage med interne og eksterne undervisere
  • Evt. mulighed for efteruddannelse
  • Din egen indsats

Vores værdigrundlag samt teoretiske referencerammer og metoder er…
Enhver familie skal mødes individuelt og nysgerrigt med et ønske om at se bag om adfærd og diagnoser. Behandlingsindsatsen tilrettelægges derfor ud fra en viden om, at anerkendelse, tillid og tryghed samt faglig viden om udviklingspsykologi, tilknytningsmønstre, traumer og neurodiversitet, er afgørende for et meningsfuldt behandlingsforløb med effekt.

Behandlingsindsatsen skal således lægge vægt på et godt samarbejde, hvor familierne og især barnet/den unge har tillid til behandlingen og finder den meningsfuld og føler sig forstået og inddraget.

Arbejdsmiljøet er særlig vigtigt…
Jeg deler min ledelse mellem Elmehuset og Egehuset. Elmehuset har base i Borup. Der er derfor dage hvor jeg fysisk ikke er til stede i Egehuset. Jeg er dog som regel let tilgængelig både på mail og telefon.

Din trivsel er vigtig for mig som leder, men også for dine kollegaer – er du glad for at gå på arbejde, mærker vores familier det også. Vi arbejder derfor i tæt dialog med en åbenhed og gennemsigtighed, hvor der er plads til at tale højt om de ting, der kan være svære. Vi er ”hinandens arbejdsmiljø”, og vi sætter stor pris på et godt ”fælles grin”, og vi ønsker, at vi møder hinanden, samarbejdspartnere og familierne ud fra ”den gode hensigt”.

Mine ledelsesmæssige værdier er etik, nærvær og frihed, hvilket afspejles i en ledelsesmæssig tilgang, der udmønter sig ved tillid, omsorg, systematik og gennemsigtighed.

Hvem er du?

  • Du er fagligt velfunderet og ønsker tilfredsstillende rammer at udfolde dig i.
  • Du værdsætter at være en del af en gruppe, som vægter sparring og faglig deling højt. Du er bevidst om eget faglige ståsted og metoder og har lyst til at dele det med kollegaer og andre faggrupper.
  • Du er gerne allerede autoriseret psykolog, gerne med erfaring og/eller specialiseret viden indenfor f.eks. skolefravær, PDA , Autisme, traumer -overgreb, psykisk og fysisk vold, sorg, identitetskonflikter og svær følelsesregulering med baggrund i omsorgssvigt, forstyrret tilknytning o. lign.
  • Du har gerne erfaring med og/eller særlig kendskab til belastningsreaktioner såsom: angst, spiseværing eller anden form for selvskade.
  • Du kan håndtere og trives i at arbejde med mennesker, hvor der er udviklingspotentiale, men hvor det kan kræve tålmodighed at se resultater.
  • Du ønsker at bidrage personligt og fagligt ind i en hverdag sammen med dine kollegaer.
  • Du har nemt ved at række ud og være opsøgende når du har behov for støtte og hjælp. Det kunne f.eks. være ved behov for sparring hos kollegaer eller hos mig.
  • Da vi har flere matrikler, vil det være en fordel at have adgang til egen bil, men ikke et krav.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 14. august 2026. og stillingen er til besættelse hurtigst muligt derefter.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Mette Skat Persson
Leder af Familiebehandling
[email protected]
+45 92 43 65 22

Ansøgningsfrist:
1. august 2026
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. september 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Køge Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Køge Kommune

Hovedkontor: Torvet 1, 4600 Køge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3061775//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.