Ergoterapeut til arbejdsmarkedsområdet
Hjørring Kommune
Ergoterapeut til arbejdsmarkedsområdet
Vil du være med til at støtte borgere tættere på job og uddannelse gennem meningsfulde, ergoterapeutiske indsatser?
Helhedstilbuddet søger en ergoterapeut (barselsvikariat), der kan bidrage til vores tværfaglige arbejde med arbejdsrettet rehabilitering.
Du vil blandt andet arbejde med:
- Arbejdspladsvurderinger (APV) for borgere i praktik, delvis raskmelding eller uddannelse
- Ergoterapeutiske vurderinger
- Individuelle borgerforløb med henblik på at bringe dem tættere på job eller uddannelse
Vi befinder os i en tid med forandringer på beskæftigelsesområdet, og vores tilbud udvikles løbende i takt med nye rammer og erfaringer. De overordnede opgaver og indsatser er på plads, men der vil naturligt ske mindre justeringer undervejs. Vi søger derfor en kollega, der er fleksibel, løsningsorienteret og trives i en hverdag, hvor vi sammen finder de bedste løsninger for borgerne.
Vi søger en kollega, der
- Er uddannet ergoterapeut
- Har erfaring med arbejdsrettet rehabilitering og/eller lyst til at arbejde med borgernes vej mod job og uddannelse
- Er fleksibel, løsningsorienteret og trives med forandring
- Kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt
- Har kørekort og egen bil til rådighed
Vi tilbyder
- En meningsfuld og varieret hverdag i et stærkt tværfagligt team
- Grundig introduktion og mentorordning
- Gode fysiske rammer og et uformelt arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig sparring og udvikling
Om Helhedstilbuddet
Helhedstilbuddet er en del af Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hjørring Kommune. Vores mål er at støtte borgere, der er sygemeldte eller ledige, i at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet gennem helhedsorienterede og tværfaglige indsatser.
Afdelingen består af 23 medarbejdere med forskellige fagligheder, herunder ergoterapeuter, ADHD- og autisme-konsulenter, psykologer, socialfaglige konsulenter og trænere.
Vi lægger vægt på et ambitiøst, professionelt og tværfagligt arbejdsmiljø.
Praktisk info
- Ansættelsestype: Barselsvikariat, 37 timer/uge
- Løn: Efter gældende overenskomst
- Ansøgningsfrist: Søndag den 28. juni 2026
- Ansættelsessamtaler: Torsdag den 2. juli 2026
- Ansættelsesdato: 1. august 2026 eller snarest derefter
Kontakt
- Afdelingsleder: Kristina Melchiorsen, tlf. 41 22 63 01
- Ergoterapeut: Katrine Holm Larsen, tlf. 72 33 62 66
Send ansøgning online ved at trykke på knappen "Søg stillingen".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 28. juni 2026
Afdeling: Egholmvej 1 A, 9800 Hjørring
Lokation: Egholmvej 1, 9800 Hjørring
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

