Schou søger Sales Coordinator (Barselsvikariat)
Schou Company A/S
-Er du den fødte koordinator, løsningsorienteret og har generelt sans for detaljen? Så er det måske dig, vi søger til at være vores Sales Coordinator (Barselsvikar) på vores hovedkontor i Kolding.
Du vil blive en del af et team på ti dedikerede medarbejdere. I samarbejde med den øvrige afdeling vil det blive din opgave, at sørge for den daglige kommunikation med en af vore største kunder, herunder at hjælpe vores Category Key Account Managers med diverse opgaver. Ligeledes vil den koordinerende rolle strække sig bredt over forskellige områder både internt og eksternt.
Som Sales Coordinator i salgsorganisationen vil du få en bred berøringsflade, der omfatter mange forskellige opgaver, så det er vigtigt, at du bevarer overblikket, er en dygtig kommunikator og arbejder struktureret, så de enkelte opgaver bliver løst til tiden.
Dine arbejdsopgaver
Du vil komme til at yde support til vores Key Account Managers og skal derfor være god til at prioritere og strukturere din dagligdag ud fra indkommende opgaver.
Dine opgaver vil bl.a. lyde på:
- Klargøring af prisfiler
- Godkendelse af vareprøver
- Opfølgning på reklamationer og eventuelle re-works
- Gennemgang af salgsperformance data
- Gennemgang af vareprøver og dokumentation til kollektions- og nyhedsmøder
- Ansvarlig for kundeportal og daglig opfølgning på denne
- Ordretastning og opfølgning
- Deltagelse i salgsmøder og forberedelse til disse
Din Profil
- Du er systematisk og struktureret
- Du er detaljeorienteret
- Du er en dygtig kommunikator både på dansk og engelsk
- Du har en god evne til at gennemskue problemstillinger og tænker i løsninger
- Du er en holdspiller med positiv energi, der gør det behageligt at arbejde sammen med dig
Vi forstiller os, at du kan starte i stillingen pr. 15.08 eller 01.09 og vikariatet slutter 31.08.2027.
Kom med ombord
Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv og derfor gør vi vores for, at du trives i din rolle. Schous værdier er ikke bare ord på et stykke papir - de er en del af vores hverdag og måden, vi arbejder sammen på. “Vi lykkes sammen”, fordi de bedste løsninger skabes, når vi deler viden, spiller hinanden gode og tør invitere andre ind. “Vi tager ejerskab” og ansvar hele vejen fra idé til resultat og handler med tydelighed og handlekraft. Og “Vi skaber den gode handel”, fordi købmandskab er en del af vores DNA - altid med fokus på at skabe reel værdi for både kunder, samarbejdspartnere og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor der er plads til ambitioner, respekt for forskellighed og fokus på at gøre det komplekse enkelt. Vi holder tempoet, fejrer succeserne og tror på, at trivsel, tillid og godt samarbejde er fundamentet for stærke og holdbare resultater.
Derudover tilbyder vi et hav af medarbejderfordele, bl.a.
- Fleksibilitet – med mulighed for at arbejde hjemmefra
- Personalearrangementer, både sommer og vinter
- En lækker frokost og frugt-ordning
- En attraktiv sundhedsordning
Vil du også være en del af Schou?
Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til Sales Manager Susanne Tygesen på tlf. +45 2424 2834.
Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter inden for hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med et 6.000 m² stort showroom, og vi råder over 80.000 m² lager i Vision Park, Kolding, hvor vores hovedkontor også er placeret. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Sydafrika og Tyskland, samt en betydelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.
Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I Vision Park har vi faciliteter som padel- og pickleballbaner samt et fitnesscenter til rådighed for vores medarbejdere. Hos Schou bliver man en del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø med rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Læs mere på www.schou.com
Ansøgningsfrist
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

