Category Lead - Sæt retningen for vores Telco-kategori
Norlys
Lokation: København eller Aarhus
Brænder du for strategisk indkøb, og motiveres du af at tage ansvar for en kritisk kategori tæt på slutkunden? Trives du i et dynamisk marked, hvor tempoet er højt, og hvor du skal forstå hele værdikæden fra leverandør til slutbruger? Så er rollen som Category Lead i vores Telco-forretning måske det næste skridt for dig.
Bliv en nøglespiller i Telco Category Management
Du bliver en del af teamet i Telco Category Management, som består af fem medarbejdere. Sammen arbejder I tæt om at styrke indkøb og udvikling af Telco-kategorien. Du får ansvar for en central og forretningskritisk portefølje inden for kundevendt udstyr og bliver en nøgleprofil i at forme og drive vores strategiske indkøbsagenda i tæt samarbejde med organisationens stakeholders.
Telco-markedet er præget af højt tempo, konstant innovation og skiftende kundebehov. I denne rolle bliver du ansvarlig for at navigere i kompleksiteten og sikre de rette kommercielle beslutninger.
Du arbejder tæt sammen med interne stakeholders i Procurement samt kolleger på tværs af Telco-forretningen, hvor du fungerer som en betroet sparringspartner og sikrer stærke kommercielle resultater og professionel leverandørstyring gennem hele værdikæden.
Dine kolleger er placeret i Aarhus, Aalborg og København, og der må forventes rejseaktivitet mellem lokationerne.
Tag lead på en dynamisk og kompleks kategori
Som Category Lead får du en central rolle i at drive og udvikle vores Telco-kategori med ansvar for det kundevendte udstyr til både privat- og erhvervsmarkedet. Dette drejer sig om alt fra devices og routere til øvrigt udstyr, der ender direkte hos vores kunder.
Med ejerskab for hele værdikæden sikrer du sammenhæng fra leverandørdialoger og kommercielle aftaler til logistik, distribution og time-to-market. Du navigerer i et marked med højt tempo og konstant udvikling og spiller en afgørende rolle i at sikre, at vi træffer de rette kommercielle beslutninger og leverer konkurrencedygtige løsninger.
Dine primære opgaver bliver at:
- Tage ejerskab for Telco end user-kategorien
- Drive strategisk sourcing, leverandørvalg og forhandlinger
- Sikre stærk sammenhæng på tværs af værdikæden - fra leverandør til slutkunde
- Samarbejde tæt med interne stakeholders og eksterne partnere
- Identificere og realisere kommercielle muligheder, herunder leverandørbidrag og markedsaktiviteter
- Sikre effektive transport- og distributionsløsninger i tæt samarbejde med logistik.
Forretningsforståelse, drive og stærkt ejerskab
Vi forventer, at du er en erfaren indkøbsprofil, der kan skabe overblik og retning i en kompleks og hurtigt bevægende kategori. Du tager naturligt lead og har en stærk kommerciel forståelse, hvor du ser hele værdikæden og omsætter den til stærke beslutninger og resultater.
Du er nysgerrig, opsøgende og trives i et miljø med høj fart og fleksible rammer, hvor du er med til at definere retningen. Samtidig formår du at opbygge stærke relationer og skabe værdi gennem samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne partnere.
Helt konkret ser vi gerne, at du:
- Skaber overblik og retning i komplekse sammenhænge
- Etablerer stærke, værdiskabende leverandørsamarbejder
- Sikrer, at produkter rammer markedet effektivt og konkurrencedygtigt
- Tager naturligt lead og driver beslutninger på tværs af organisationen
- Har solid erfaring med strategisk indkøb og sourcing
- Har arbejdet med komplekse værdikæder – gerne inden for retail eller tilsvarende
- Har god forståelse for logistik og distribution
- Er en stærk stakeholder manager, der opbygger tillidsfulde relationer
- Arbejder struktureret, er handlekraftig og trives i en dynamisk hverdag.
Vil du være med til at sætte dit præg på indkøb til vores Telco-forretning?
Hvis du er nysgerrig efter at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Henrik Bendix Jensen, på telefon 4015 7867 eller på mail [email protected].
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os dit CV hurtigst muligt.
Norlys is Denmark’s largest integrated energy and telecommunications group with approx. 800,000 co-op shareholders, 3.5 million customer relations, 4,600 employees and over 100 years of history. As a co-operative, taking responsibility for more than just ourselves is embedded in our DNA. That’s why we don’t just deliver future-proof solutions to Danish homes and companies. We also work consciously towards a green and digital transformation for all of society. And that is why we are passionate about creating progress for people, the local environment and the climate.
We hope you enjoy the experience. Because we believe that the future is as good as we make it. Together.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

