Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger sygeplejerske med interesse for det ortopædkirurgiske speciale i det akutte område

Region Hovedstaden



Vi søger en sygeplejerske til vores ortopædkirurgiske speciale, så hvis du er fagligt ambitiøs, god i det relationelle og trives bedst, når du får lov at bruge hele paletten af sygepleje, så har vi lige den stilling, du søger.

Vi er et stort ortopædkirurgisk team på tværs af Akutklinikken i Gentofte og Akutmodtagelsen på Herlev, hvor vi har et højt patientflow, og – som du nok har gættet - er der ikke to dage, der er ens hos os. Hvis du trives i det akutte område, og kan tilslutte dig vores ambition om at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, tilbyder vi en spændende og meningsfuld stilling, hvor du har alle tænkelige muligheder for at blive en sygeplejerske i særklasse.

Hos os ankommer patienterne både via hovedindgangen og ambulancegården, og vi modtager alt fra stabile selvhenvendere til kritisk syge, og de fleste af dem har det tilfælles, at vi - i denne sammenhæng - er deres første møde med hospitalsvæsnet, og det stiller krav til dig, når du skal observere, prioritere og træffe beslutninger om pleje og behandling.

Derfor søger vi dig, som:

  • har lyst til at være med i patientens akutte fase og præge patientens møde med hospitalet på en positiv, professionel og effektiv måde, hvor omsorg og kommunikation er en grundlæggende præmis.
  • er nysgerrig og ønsker at arbejde med flere kirurgiske specialer og finder kompleksiteten i de forskellige specialer interessant.
  • tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis.
  • har en vilje til at arbejde selvstændigt, men samtidig også indgå i et tværfagligt team med øje for det gode patientforløb.
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner, og går positivt til opgaverne.
  • gerne har en behandler eller akut uddannelse

Du er ventet og velkommen
Når du starter hos os, tager vi dig igennem et veltilrettelagt forløb, hvor du bliver introduceret til arbejdspladsen og dine kolleger. Det er vigtigt for både dig og os, at du får en rigtig god start, og derfor tilrettelægger vi din start ud fra dine ønsker og med blik for, hvad du har med i rygsækken.

Du bliver fra start tildelt en mentor, som sammen med dig planlægger din oplæring, og i de første 4 til 6 uger er du derfor ikke en del af normeringen.

Det første år af din ansættelse gennemgår du sideløbende med din ansættelse et overskueligt uddannelsesforløb, hvor du sammen med andre nyansatte kolleger trænes i den gode udskrivelse, tværfagligt samarbejde, konflikthåndtering og meget mere.

Uddannelse og udvikling
Vi ønsker at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, og i den ambition er det selvfølgelig et bærende punkt, at du har mulighed for at dygtiggøre dig. Derfor har vi tværfaglig simulationstræning, hvor vi træner sammen, så vi altid står godt og sikkert i akutte situationer.

Vi har ligeledes faste undervisninger og et struktureret kompetence- og udviklingsprogram, så vi kan sikre, at din udvikling aldrig stagnerer.

Et par praktiske detaljer
Vi kan tilbyde ansættelse i fast stilling på 32 - 37 timer/ ugentligt i blandede vagter med opstart efter aftale. Vi holder samtaler løbende. Send os din ansøgning senest 26. juni 2026.

Samtaler bliver afholdt mandag, tirsdag og onsdag i uge 27.

Du skal forvente 10-12 vagter på en 4 ugers plan og weekendvagt hver 3. weekend.

Vi har mulighed for at tilrettelægge en individuel vagtplan for dig, som tager højde for dit privatliv.

Bemærk, at du ved ansættelse kan komme til at arbejde på begge matrikler.
Stillingen egner sig ikke til evalueringsansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om vores afdeling, eller har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Marianne Hummel på [email protected] eller 38673213.

Ansøgningsfrist: d. 26. juni 2026

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3062399//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.