Få opslag som dette inden alle andre

Fuldmægtige til Compliance og Jura

Kujalleq Kommune



Kommune Kujalleq søger fuldmægtige til Compliance og Jura
Vil du arbejde med jura, forvaltning og udvikling i en grønlandsk kommune, hvor du får stort ansvar, tæt sparring og mulighed for hurtigt at udvikle dig fagligt?

Kommune Kujalleq søger to nye fuldmægtige til Afdelingen for Compliance og Jura. Stillingerne er for dig, der er nyuddannet – eller tidligt i din karriere – og som ønsker en hverdag med varierede opgaver, høj faglighed og mulighed for at arbejde tæt på både ledelse, organisation og samfund.

Om stillingen
Afdelingen for Compliance og Jura er en nyere afdeling med ansvar for at understøtte, at Kommune Kujalleq arbejder i overensstemmelse med gældende lovgivning, forvaltningsretlige principper og interne retningslinjer.

Afdelingen er organisatorisk placeret direkte under kommunaldirektøren, og du refererer til compliancechefen.

Som fuldmægtig bliver du en del af en afdeling med brede berøringsflader på tværs af kommunen. Du får mulighed for at arbejde med både juridiske, administrative og udviklingsorienterede opgaver og vil fra start få tæt faglig sparring og gradvist mere ansvar i takt med din udvikling. Stillingerne er placeret i Qaqortoq.

Centrale ansvarsområder / opgaver
Dine arbejdsopgaver vil efter instruks blandt andet omfatte:

  • Bidrage til at sikre, at kommunens arbejde sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og interne procedurer.
  • Deltage i arbejdet med kvalitetssikring og udvikling af administrative arbejdsgange.
  • Bistå med juridiske og forvaltningsmæssige vurderinger.
  • Udarbejde notater, sagsfremstillinger og beslutningsoplæg.
  • Understøtte arbejdet med compliance, god forvaltningsskik og dokumentation.
  • Medvirke til udvikling og implementering af interne retningslinjer og processer.
  • Bidrage til dialog og samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger.
  • Deltage i analyse- og udviklingsopgaver på tværs af organisationen.
  • Bidrage til at skabe struktur, gennemsigtighed og gode arbejdsgange i organisationen.

Opgaverne tilpasses din erfaring og faglige profil, og der vil være fokus på faglig udvikling og løbende oplæring.

Vi søger medarbejdere, der:

  • Har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis cand.jur., cand.merc.(jur.), statskundskab eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse. Bachelorer kan også komme i betragtning.
  • Gerne er nyuddannede eller har få års erfaring.
  • Har interesse for offentlig forvaltning, jura og organisatoriske processer.
  • Er nysgerrige og motiverede for at lære nyt.
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for egne opgaver.
  • Kan formulere sig klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt.
  • Trives i samarbejde med andre og samtidig kan arbejde selvstændigt.
  • Har en positiv og respektfuld tilgang til mennesker og forskellige kulturer.
  • Har interesse for grønlandske samfundsforhold.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med stor variation i opgaver og faglige problemstillinger.
  • Mulighed for hurtigt at opbygge erfaring og ansvar i en organisation med brede kontaktflader.
  • Tæt faglig sparring og gode muligheder for læring og udvikling.
  • Et engageret og uformelt arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer.
  • En hverdag tæt på både administration, ledelse og politiske processer.
  • Et arbejdsliv i Sydgrønlands særlige natur- og samfundsmæssige rammer.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til bohaveflytning ved til- og fratrædelse sker i henhold til den relevante overenskomst med en forhandlingsberettiget organisation og Grønlands Selvstyre, afhængig af din uddannelse.

Du bliver ansat som fuldmægtig. Kandidater med tilstrækkelig dokumenteret erfaring kan indstilles til specialkonsulent eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst. Evt. tildeling af specialkonsulent- eller chefkonsulenttillæg sker først efter godkendelse fra Økonomi- og Personalestyrelsen, som er overenskomstpart.

Arbejdstiden er på 40 timer ugentlig.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.

Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Det er ikke muligt at holde hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Ansøgning og rekrutteringsproces
Rekrutteringsprocessen varetages af Thomsen Consulting. Ansøgningsfristen er den 07. juli 2026. Kommune Kujalleq forbeholder sig retten til løbende at indkalde kandidater til samtale.

Kommune Kujalleq ønsker, at de kommende medarbejdere tiltræder snarest muligt efter aftale.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte Niels Thomsen på +299 58 66 36 / +45 54 32 84 08 eller [email protected] .

Stillingsspecifikke spørgsmål kan rettes til compliancechef Mehdi Shams på +299 64 80 99 / +299 28 40 41 eller [email protected]

Ansøgningsfrist: 7. juli 2026

Søg denne stilling

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kujalleq Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kujalleq Kommune

Hovedkontor: Anders Olsensvej, 3920 Qaqortoq

Kommune Kujalleq "den sydlige kommune" er en nydannet kommune fra 1. januar 2009. Den er Grønlands mindste kommune.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3062539//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.