Få opslag som dette inden alle andre

DBU søger controller til økonomiafdelingen

DBU - Dansk Boldspil-Union



Vil du arbejde med controlling, forretningssparring og udvikling af økonomiprocesser i en af Danmarks mest profilerede organisationer? DBU søger en controller til økonomiafdelingen, der vil være med til at sikre stærk økonomistyring og bidrage til udviklingen af vores økonomifunktion.

Om stillingen
Som controller i DBU bliver du en del af en økonomifunktion med en central rolle i en organisation med en årlig omsætning på mere end 500 mio. kr. Økonomien er kompleks og rummer forskellige indtægtstyper, afrapporteringskrav samt en bred vifte af økonomiske og administrative processer.

Du bliver en del af et team på 10 engagerede medarbejdere, der med hver deres specialiserede viden arbejder tæt sammen om at levere stærke økonomiske løsninger til hele organisationen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Bidrage til udvælgelse og implementering af nyt økonomisystem
    • Optimere kontostruktur og dimensioner
    • Optimere processer og rutiner i forbindelse med implementering af det nye økonomisystem
  • Udvikle fremtidig rapportering til bestyrelse, ledelse og medarbejdere samt bidrage til brug af AI og løbende forbedringer i økonomifunktionen
  • Være finance business partner for den kommercielle afdeling
  • Varetage controlling af Ligaforbundet (tidl. Kvindedivisionsforeningen), da DBU assisterer med dem med hele Økonomifunktionen.
  • Løse ad hoc-opgaver, lave analyser, projektregnskaber o.l.

Om dig
Du arbejder analytisk og struktureret, tager ansvar for dine opgaver og trives med at finde løsninger. Opgaverne varierer, og der vil være perioder med spidsbelastning, så det er vigtigt, at du kan planlægge din tid, bevare overblikket og følge dine opgaver til dørs med høj kvalitet.

Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse og erfaring med controlling, rapportering og økonomiprocesser i en mellemstor eller større organisation. Har du endnu ikke erfaring med AI eller forbedringsarbejde, er det vigtigste, at du er nysgerrig på området og har lyst til at lære.

Som controller får du en bred kontaktflade på tværs af organisationen og refererer til økonomichefen. Derfor er det vigtigt, at du trives i samarbejdet med forskellige fagområder, arbejder proaktivt og formår at prioritere de opgaver, der løbende opstår. Vi lægger samtidig vægt på, at du er serviceminded, åben, lyttende og god til at samarbejde.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling med gode muligheder for at sætte dit præg på både opgaver og udvikling af økonomifunktionen. Du bliver en del af et velfungerende team og en arbejdsplads med høj energi, stor dynamik og varierede opgaver. Samtidig bliver du en del af et positivt arbejdsmiljø, hvor humor og faglig ansvarlighed går hånd i hånd.

Og hvis du ikke allerede elsker fodbold, så kommer du garanteret til det, når du mærker energien og passionen bag Danmarks nationalsport.

Praktisk information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Jørgensen på [email protected].

Ansøgning
Klik på knappen ”Søg job”, eller søg via vores hjemmeside. Ansøgningsfristen er den 5. august 2026.

Ansøgningsfrist: d. 5. august 2026

Lokation: Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DBU - Dansk Boldspil-Union



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2026
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DBU - Dansk Boldspil-Union

Hovedkontor: D B U Allé 1, 2605 Brøndby

DBU er fodboldens forbund med 310.000 aktive spillere og mere end 120.000 frivillige trænere, holdledere, dommere mm fordelt på knapt 1564 klubber over hele landet. DBU er landets største idrætsforbund og beskæftiger sig med udvikling og uddannelse af spillere, trænere, ledere, dommere og andre funktioner i fodboldens verden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3062617//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.