Få opslag som dette inden alle andre

Er du jurist med strategisk blik for AI – og mod på at sætte fokus på emnet?

Horsens Kommune



Vi søger en stærk og handlekraftig jurist, der kan arbejde strategisk med kunstig intelligens på tværs af organisationen – og være med til at sætte retning for, hvordan vi anvender AI ansvarligt og værdiskabende.

Hos os får du:

  • En central rolle i kommunens tværgående arbejde med AI
  • Mulighed for at sætte retning og skabe reel forandring
  • Selvstændigt ansvar og stor berøringsflade i organisationen
  • Fagligt stærke og humørfyldte kolleger
  • En varieret hverdag i en kommune i udvikling

Horsens Kommune er en stor organisation, hvor kunstig intelligens prioriteres højt og skal fungere i samspil med mange forskellige kerneopgaver. Din arbejdsplads vil være på Horsens moderne rådhus i området HR og Jura, hvor vi arbejder ud fra visionen ”Vi sætter aftryk. Vi går forrest i samarbejdet. Med fokus på ordentlighed vil vi skabe en stærk organisation.”

Om jobbet
Som jurist med ansvar for AI bliver du en nøgleperson i arbejdet med at omsætte strategi til praksis. Du skal ikke blot rådgive – du skal være med til at drive, koordinere og sikre fremdrift i implementeringen af AI på tværs af kommunen.

Du vil arbejde i krydsfeltet mellem jura, teknologi og organisation og være med til at sætte retning for kommunens juridiske tilgang til AI og samtidig sikre, at løsninger både er juridisk holdbare og brugbare i praksis.

Stillingen kræver, at du kan navigere i komplekse interessenter, træffe tydelige valg og være pragmatisk, når der er forskellige perspektiver i organisationen.

Der vil derudover være mulighed for at indgå i 2-3 øvrige arbejdsfællesskaber indenfor afdelingens opgaveportefølje, afhængig af dine ønsker og kompetencer samt organisationens behov.

Dine primære arbejdsopgaver hos os vil være..

  • Rådgivning og vejledning indenfor anvendelse af AI på tværs af kommunen – både strategisk og operationelt.
  • Sikre fremdrift i komplekse AI-relaterede sager og tværgående projekter
  • Løbende koordinere og afstemme fælles tilgang med relevante samarbejdspartnere
  • Balancere hensyn mellem innovation, jura og organisationens behov
  • Bidrage til udvikling af governance, retningslinjer og praksis for AI

Sådan får du succes i rollen..
Vi leder efter en jurist, der ikke kun er fagligt stærk – men som også kan sætte retning og skabe fremdrift:

  • Du er uddannet inden for jura på kandidatniveau, fx cand.jur eller cand.merc.jur
  • Du har solid interesse for – og gerne erfaring med – juraen omkring AI
  • Du kan arbejde strategisk og omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger
  • Du er en tydelig og sikker rådgiver, der kan stå fast i din faglighed
  • Du evner at drive fælles projekter og processer fremad, også når der er modstand eller uenighed
  • Du er stærk til at koordinere og skabe samarbejde på tværs af organisationen og internt i vores område
  • Du har gode formidlingsevner og kan gøre komplekst stof forståeligt
  • Du arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar
  • Du trives i en politisk styret organisation
  • Du bidrager aktivt til et godt kollegialt miljø

Om Juridisk afdeling
Vi er 8 medarbejdere i juridisk afdeling, som alle understøtter kommunen med rådgivning og sagsbehandling, som en form for internt advokatkontor. Vi favner de fleste af de relevante retsområder for en kommune, og herud over er huslejenævnet, beboerklagenævnet og bevillingsnævnet forankret i vores afdeling.

På flere af kommunens serviceområder er der ansat jurister, som vi arbejder sammen og sparrer med. Vi har også et fælles juridisk netværk på tværs af kommunen.

Kan du se dig selv hos os?
Send din ansøgning og CV senest den 13. august 2026. Vi afholder 1. samtale den 18. og 20. august 2026 og 2. samtale den 25. og 27. august 2026.

  • Stillingen er som udgangspunkt fuldtid.
  • Opstart: 1. oktober 2026.
  • Løn og vilkår følger gældende overenskomst og fastsættes efter kvalifikationer.
  • Horsens Kommune værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnicitet og handicap.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefjurist Sara Westergaard på tlf. 28 56 99 44.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Ansøgningsfrist:
13. august 2026

Arbejdstid:
Fuldtid

Stillingsbetegnelse:
Jurist

Kontakt:
Sara Lorenzen Westergaard

Arbejdssted:
Juridisk Afdeling

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Horsens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.08.2026
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Horsens Kommune

Hovedkontor: Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Horsens Kommune ligger i Østjylland mellem Aarhus og Vejle og er en af landets hurtigst voksende kommuner. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for et stigende antal borgere og lægger vægt på samarbejde, udvikling og høj faglighed på tværs af organisationen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3062736//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.