Få opslag som dette inden alle andre

Økonomimedarbejder til affalds- og genbrugsteam

Lejre Kommune



Center for Teknik og Miljø, Trafik Affald og Ressourcer
Lejre Kommune søger kollega med stærke kompetencer indenfor økonomi til affalds- og genbrugsområdet
Lejre Kommune er begunstiget af en smuk og storslået natur med masser af historie, og vi ønsker at integrere naturen overalt. Vi er et sted med 49 småbyer og landsbyer – og en hel masse andre steder. Et sted, hvor vi deler og skaber sammen, og hvor man kan, hvis man vil.

Affald og genbrug er højt på dagsordenen – også politisk - og i konstant udvikling. Det gælder både den daglige administration af affaldsordningerne og den udvikling, der sker som følge af nationale krav om sortering i flere fraktioner, højere genanvendelsesprocent og producentansvar.

Derfor søger vi nu en økonomimedarbejder, som skal have særligt fokus på affaldsøkonomien, og opnormerer vores affalds- og genbrugsteam fra 5 til 6 medarbejdere.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Afregninger og kontrol af fakturaer og data i forbindelse med Det udvidede producentansvar
  • Samarbejde og sparring med kolleger om gebyrberegning, budgetlægning og kvartalsregnskaber
  • Kontrol og kvalitetssikring af data
  • Backup i forbindelse med betaling af regninger
  • Opkrævning af renovationsafregninger
  • Øvrige budget-, regnskabs- og administrative ad-hoc opgaver inden for affaldsområdet

Dine kolleger i teamet har kompetencer inden for alle opgaverne, så hvis noget er nyt for dig, vil du blive grundigt sidemandsoplært af en erfaren kollega.

Økonomiopgaven er fordelt mellem affalds- og genbrugsteamet og økonomiafdelingen, hvilket også vil være tilfældet fremover. Du vil derfor også have samarbejdsrelationer til medarbejdere i den centrale økonomiafdeling.

Vi anvender KMD OPUS som økonomisystem.

På sigt vil du også komme til at arbejde med andre opgaver inden for affalds- og genbrugsområdet, hvor du vil kunne spare med dine nærmeste kollegaer, som vil kunne lære dig op i den nuværende håndtering af affaldsområdet.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse med økonomisk fokus og stærke talmæssige kompetencer – og meget gerne erfaring fra en kommunal administration. Du kan også være nyuddannet med flair for og interesse i kommunal økonomi og administration.

Stillingen kræver, at du arbejder systematisk og målrettet og kan holde mange bolde i luften. Du får opgaverne fra hånden – også i en travl hverdag med mange afbrydelser.

Du har overblik, tænker i løsninger og kompromiser og har en pragmatisk og praktisk tilgang til opgaveløsningen.

En stor del af jobbet består af dialog og samarbejde med borgere, virksomheder, rådgivere, kolleger og andre samarbejdspartnere. Vi søger derfor en kollega, der både kan lide – og er god til – at samarbejde og kommunikere med mange forskellige aktører.

Vi sætter desuden pris på et optimistisk livssyn og et godt humør i hverdagen.

Om os
Du bliver en del af Center for Teknik & Miljø. Her får du ca. 55 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med planlægning, natur, miljø, byggeri, klima, erhverv og trafik.

Vi har et godt socialt miljø, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord. Der er kort vej fra beslutning til handling, og hverdagen er præget af spændende faglige udfordringer, der udvikler os.

Vi er ambitiøse og ikke bange for at gå nye veje. Sammen skaber vi muligheder for, at borgerne kan udleve deres drømme – hver især og i fællesskab.

Løn og ansættelse
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst.

Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge. Arbejdspladsen er Lejrevej 15, 4320 Lejre, og der vil være mulighed for hjemmearbejde 1–2 dage om ugen.

Tiltrædelse er mandag den 17. august 2026 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger ved at kontakte:

  • Afdelingsleder Henrik Bech Hjortbøl på tlf. 40 43 00 74 eller [email protected]
  • Affalds- og genbrugsmedarbejder Henny Kaspersen, tlf. 21 34 57 99

Du kan finde mere information om Lejre Kommune på www.lejre.dk.

Ansøgningsfristen er mandag den 22. juni 2026, kl. 12.00

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 25. juni 2026.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Ansættelsesform
Fastansat

Arbejdstid
Fuldtid

Antal ledige stillinger
1

Beskæftigelsesgrad
37 timer pr. uge

By
Lejre

Region
Sjælland

Land
Danmark

Referencenummer
2026/65

Publiceret
27.05.2026

Sidste ansøgningsdag
22.06.2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lejre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.06.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lejre Kommune

Hovedkontor: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3062802//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.