Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til nybygget børnehave afdeling med de ældste børnehavebørn

Vejle Kommune



Tirsbækgård søger pædagog til nybygget børnehave afdeling med de 4-6-årige

Vil du være med til at præge pædagogikken i en nyere og veletableret daginstitution, hvor fokus er på trivsel, arbejdsglæde og det gode børneliv? Så er du måske vores nye pædagog.

Om jobbet
Hos Tirsbækgård, der en integreret daginstitution beliggende i Bredballe, søger vi lige nu en engageret pædagog til vores Ældste afdeling. Her vil du blive en del af en afdeling med ca. 60 børn og 10 voksne fordelt på 4 børnegrupper. Vi flyttede i januar ind i nybyggede lokaler på Tirsbækgårds 1. sal. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på både indretning og pædagogik i tæt samspil med erfarne kollegaer og afdelingsleder. Vores værdigrundlag er præget af samskabelse, empati og respekt.

Du kan være den helt rigtige til jobbet, hvis du er uddannet pædagog og arbejder ud fra en anerkendende tilgang til både børn og voksne. Du er autentisk, nærværende og empatisk i din tilgang til børn, forældre og kollegaer. Du holder af udelivet og en foranderlig hverdag med mulighed for at sætte dit eget præg på den.

Tiltrædelse den 1. september 2026 – hvis muligt gerne før.

Ansættelsessamtaler finder sted løbende. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt, skriv gerne ønske til timetal i stillingsopslaget.

Om os
Tirsbækgård er en integreret daginstitution beliggende i Bredballe i det naturskønne område, Tirsbæk Bakker. Institutionen stod færdigbygget i marts 2021 og er udbygget i 2025. Vi har på nuværende tidspunkt 165 børn i alderen 0-6 år. Børnene er opdelt i 3 afdelinger: De yngste børn 0- ca. 2,5 år, De mellemste børn 2,5 – ca. 4 år og De ældste børn 4 – 6 år. Grupperne i de forskellige afdelinger ligger i forlængelse af hinanden. Hver afdeling har et fællesrum med små legemiljøer. Vi har et dejligt lyst hus med udsigt til skov og sø. Der er tilknyttet et fælleshus/festsal til institutionen, som vi i dagtimerne kan bruge sammen med børnene til motorik o.lig.

Profilen for institutionen er et fokus på natur og bæredygtighed, derfor prioriteres udeliv højt. Der arbejdes desuden fokuseret med barnets sproglige udvikling.

Du bliver pædagog i en nybygget afdeling til vores ældste børn, hvor der er ca. 60 børn og 10 voksne, der er i afdelingen et velfungerende teamsamarbejde. Stillingen er nyoprettet, da afdelingen er vokset.

”Børnehaven er det bedste sted, der gør mig så glad indeni. Og så når jeg kommer det sted hen og ser, hvor sjovt det er, så er det ligesom, at hele verden bare er blevet god.” – Barn i ældste afdelingen

Vi inddrager hver dag udelivet i den pædagogiske praksis og opholder os derfor meget udenfor med de ældste børn. Vi laver hver uge mad over bål. Vi har en ugentligt turdag, hvor vi er på gåtur i nærområdet som består af et rigt stisystem, søer, skov, vandløb og legepladser.

”Mine børn har nydt hverdagen hos jer, og alle de eventyr I har været på” – Mor til barn i Ældste-afdelingen

Vi tilbyder dig
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et stort kollegialt fællesskab og samarbejde mellem afdelingerne. Vi fokuserer på faglighed og personlig udvikling for vores medarbejdere, ligesom vi vægter både tillid og fleksibilitet højt for vores kollegaer. Trivsel og arbejdsglæden er altid et fokus, og vi arbejder ud fra en ”åben dør ledelse”.

”Vi har en høj grad af pædagogisk frihed” – pædagog på Tirsbækgård.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn.

Ansøgningsfrist
Den 30. juni 2026 - ansættelsessamtaler afholdes løbende

Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutionsleder Marianne Højberg på telefon 21 39 95 30 eller mail [email protected].

Vi viser gerne interesserede kandidater rundt i institutionen. Derfor er du velkommen til at booke en rundvisning og opleve Tirsbækgård, der er bygget efter de sidste nye pædagogiske tanker.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Oplysning om startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 32.343 kr. / ligger i intervallet 32.343 til 39.702 kr. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 15. juni 2026

  • Ansættelsessted
    Juulsbjergvej 30, 7120 Vejle Øst
  • Arbejdstid
    Fuldtid
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    30. juni 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Hovedkontor: Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3062883//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.