Få opslag som dette inden alle andre

PSYKIATRI - Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Retspsykiatrisk Team, Psykiatrisk Klinik Randers

Region Midtjylland



Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Retspsykiatrisk Team, Psykiatrisk Klinik Randers
Har du erfaring fra psykiatrien, og har du lyst til at arbejde med en spændende og specialiseret patientgruppe i retspsykiatrien? Så har du nu mulighed for at blive en del af Retspsykiatrisk Team ved Psykiatrisk Klinik Randers.

Vi søger pr. 1. september 2026 en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Om Psykiatrisk Klinik Randers
I Psykiatrisk Klinik Randers tilbyder vi udredning og behandling til voksne patienter med affektive lidelser, psykoselidelser (herunder OPUS), personlighedsforstyrrelser, dom til behandling eller dobbeltdiagnose. I klinikken varetages også udredning og behandling af patienter med organiske lidelser/demens og psykiatrisk komorbiditet samt retspsykiatrisk ambulant behandling.

Psykiatrisk Klinik Randers er en arbejdsplads, hvor gode ideer er velkomne. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og har forventning om, at alle bidrager i forhold til dette. Vi har stort fokus på sikkerheden i klinikken. Der er klare procedurer for hvordan vi bedst passer på hinanden.

Ved ansættelse er der lavet udførligt introduktionsprogram. Der er mentorordning og der er generelt hjælpsomme og fagligt dygtige kolleger.

Vi prioriterer at fastholde et højt fagligt niveau hos medarbejderne, hvorfor der hele tiden foregår forskellige former for kompetenceudvikling i klinikken, det både i forhold til undervisning, temadage og kurser, som er relevante i forhold til vores funktion. Der er en høj faglighed med medarbejdere, der har mange års psykiatrisk erfaring.

Klinikken har et stort optagerområde Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner. Denne stilling er primært med udekørende funktion i Norddjurs Kommune.

Om stillingen

Retspsykiatrisk Team varetager ambulant behandling og opfølgning af patienter med dom til behandling. Der er et tæt samarbejde med Retspsykiatrisk Afdeling, AUH, som har behandlingsansvaret for teamets patienter. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med patienterne, deres netværk, kommunale samarbejdspartnere, kriminalforsorgen samt øvrige relevante aktører.

Stillingen er i høj grad udekørende, og indsatsen foregår primært i Norddjurs Kommune. Du vil derfor få en selvstændig og varieret hverdag, hvor relationsarbejde, koordinering og tværsektorielt samarbejde er centrale elementer.

Du vil som en del af stillingen indgå i et regionalt kompetenceudviklingsforløb sammen med kolleger fra retspsykiatrien i hele Region Midtjylland. Du får dermed gode muligheder for både faglig udvikling og opbygning af et stærkt regionalt netværk.

Vi tilbyder

  • en spændende stilling inden for et højt specialiseret psykiatrisk område
  • en selvstændig og afvekslende hverdag med stor grad af ansvar
  • deltagelse i regionalt kompetenceudviklingsforløb inden for retspsykiatri
  • et stærkt tværfagligt samarbejde
  • mentorordning og grundig introduktion
  • løbende faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
  • en arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og godt arbejdsmiljø
  • oplæring ved nuværende behandler
  • mulighed for faglig udvikling ved tværgående opgaver i klinikken

Vi søger en kollega, der

  • er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • har erfaring fra psykiatrien
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i tværfagligt samarbejde
  • har gode relations- og kommunikationsevner
  • kan skabe struktur og overblik i komplekse patientforløb
  • har fokus på dokumentation og udarbejdelse af koordinationsplaner, tværsektorielle planer og statusattester
  • trives med udekørende arbejde og tværsektorielt samarbejde
  • har interesse for eller erfaring med retspsykiatri
  • har kørekort til personbil

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende specialpsykolog Sigrid Larsen (2382 3831) eller sygeplejerske Helle Brask (3035 1949)

Ansøgningsfrist: 30. juni 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes den 3. juli 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Psyk Psykiatrisk Klinik Randers

Ansøgningsfrist: 30 June 2026

Placering: Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930, Randers, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3063117//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.