Få opslag som dette inden alle andre

Matematiklærer til kommende 4. årgang på Tingbjerg Skole – skal du være en del af vores fantastiske medarbejderstab i grundskolen?

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Undervisning

Ansøgningsfrist: 29.06.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Kan du skabe ro i klassen og begejstring for læring?
Kan du lede et klasserum med tydelighed, relationer og et glimt i øjet?
Og har du lyst til at være en vigtig voksen for en skøn 4. klasse og en del af et stærkt årgangsteam?

Så er det lige dig, vi leder efter.

Hvem er vi?
På Tingbjerg Skole og Fritid tror vi på vores elever – også når de ikke selv gør det endnu. Vi arbejder med høje, positive forventninger, tydelige rammer og undervisning, der engagerer og udfordrer. Her står man ikke alene – vi lykkes i fællesskab.

Dansk som andetsprog er en naturlig del af al undervisning hos os, og vi ser mangfoldighed som en stor styrke i vores fællesskab. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om elevernes trivsel, og vi prioriterer co-teaching og tværprofessionelt samarbejde højt.

Vi arbejder ud fra et fålærerprincip, hvilket betyder, at vi forsøger at samle så mange timer i samme klasse/årgang som muligt, så der er mulighed for at lære børnene godt at kende og udvikle en stærk relation og en god klasserumsledelse – og derudover arbejder vi med fleksible skemaer, så der er mulighed for at arbejde tematisk i perioder, hvis du ønsker det. Der er skemalagte teammøder og forberedelsestid, hvor du kan planlægge og udvikle med årgangens øvrige lærere og pædagoger. Skolen er opdelt i grundskole (børnehaveklasse til 4. klasse) og overbygning (5.-9. klasse). Derudover har vi en specialklasserække for elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder.

Hvad skal du lave?
Du bliver primærlærer og får sammen med din lærermakker og klassepædagog en central rolle i elevernes hverdag. Derudover forventer vi, at du

  • skaber struktur, overblik og tryghed
  • opbygger og vedligeholder et stærkt klassefællesskab, hvor elevernes forskelligheder ses som en styrke
  • planlægger varieret, spændende undervisning, hvor eleverne er aktive og nysgerrige
  • samarbejder tæt med dit team – vi mødes fast hver uge og bruger hinanden aktivt

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet lærer med linjefag i matematik
  • er stærk i klasserumsledelse og kan skabe ro, når det er nødvendigt og begejstring det meste af tiden
  • har én af dine klare styrker i at tilrettelægge undervisning, der fanger eleverne
  • er god til at mentalisere og se bagom elevernes adfærd, når der er særligt brug for det
  • tror på, at relationer og tydelige forventninger er nøglen til læring
  • trives i teamsamarbejde og bidrager med både faglighed og godt humør

Hos os får du

  • en skole i bevægelse, hvor dine idéer bliver taget seriøst
  • høje, positive forventninger både til eleverne og til hinanden
  • et stærkt teamsamarbejde med faste ugentlige teammøder
  • engagerede kolleger, der deler viden, grin og ansvar
  • en primærlærerrolle, hvor du virkelig kan gøre en forskel og være en betydningsfuld voksen for nogle skønne børn

Lyder det som dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Kom og vær med til at gøre Tingbjerg Skole og Fritid endnu bedre – sammen med os.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid, og vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder for grundskolen, Anita Ernst på 20 32 31 41, hvis du vil høre mere eller komme forbi til en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 29. juni 2026
Vi holder samtaler løbende.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3063322//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.