Hellebækskolen søger naturfagslærer
Helsingør Kommune
Naturfagslærer søges – og vi hjælper dig gerne med at blive det
Drømmer du om at undervise i fysik/kemi og matematik – eller gør du det allerede? På Hellebækskolen tilbyder vi mulighed for at tage linjefag eller læreruddannelse sideløbende med ansættelsen.
Vi søger pr. 1. august 2026 - eller snarest derefter, en nærværende, nysgerrig og engageret lærer til vores udskoling (6.-9. klasse).
Du kan være:
- uddannet lærer med linjefag i fysik/kemi og matematik
- lærer med interesse for naturfag, som ønsker at opgradere dine kompetencer
- professionsbachelor eller have anden relevant naturfaglig baggrund
- i gang med læreruddannelsen eller have lyst til at tage den
Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med unge mennesker og brænder for naturfag.
Vi investerer i dig
Vi ved, at dygtige naturfagslærere ikke hænger på træerne.
Derfor er vi åbne for at ansætte dig, selv om du endnu ikke har linjefag eller undervisningskompetence i fysik/kemi. Vi tilbyder mulighed for at tage relevante fag eller kompetencegivende uddannelse sideløbende med ansættelsen, så du kan udvikle dig fagligt, mens du arbejder hos os.
En skole mellem skov, strand og stærke fællesskaber
Hellebækskolen ligger i Ålsgårde tæt på skov, strand og Øresund. Her er naturen ikke bare udsigt – den er en del af skolens DNA.
Vi arbejder med grøn profil, bæredygtighed, praksisfaglig undervisning, udeskole og nysgerrighed på verden omkring os. Hos os skal eleverne ikke bare lære – de skal undersøge, eksperimentere, skabe og opleve.
Du bliver en del af vores udskoling, hvor eleverne udfordres både fagligt og menneskeligt gennem science, valgfag, fællesskab, studieture og høje ambitioner for både trivsel og læring.
Hos os får du
- en skole med søde og nysgerrige elever
- forældre, der bakker op
- kolleger, som er fagligt stærke, hjælpsomme og fulde af humor
- en arbejdsplads, hvor grin og høj faglighed godt må eksistere samtidig
- en synlig ledelse med korte afstande og åben dialog
- en skole, hvor relationer stadig betragtes som det vigtigste undervisningsmateriale
Vi søger en lærer, der
- brænder for eleverne og relationerne
- kan skabe ro, struktur og engagement
- har faglighed og energi
- tør være kreativ og praksisorienteret
- kan lide teamsamarbejde
- ønsker at være en aktiv del af skolens fællesskab
Om Hellebækskolen
Hellebækskolen er en folkeskole med ca. 650 elever fra 0.-9. klasse fordelt på to matrikler, samt SFO og klub. Vi er omkring 80 engagerede medarbejdere og en aktiv skolebestyrelse.
Vi tror på høj faglighed uden højtidelighed. På ambitioner for eleverne. Og på, at skole skal være et sted, man glæder sig til at møde ind.
Praktisk
Stillingen er med ansættelse pr. 1. august 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist 01.08.26.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Der indhentes Børne- og Offentlig straffeattest ved ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Amalie Engberg på 25 31 18 51.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

