Få opslag som dette inden alle andre

Bliv specialist til Market Data i en foreningsejet Nykredit-koncern

Nykredit



Interesserer du dig for finansielle markeder og finansielle instrumenter? Hvis du kan svare ja til dette spørgsmål og også har en interesse i og forståelse for data og processerne omkring det, er du måske den rette kandidat til vores Market Data team.

Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som chefspecialist.

Om os
Market Data i Nykredit har ansvaret for at indhente, kvalitetssikre og videredistribuere data på finansielle instrumenter, som danner grundlag for beslutninger og processer i hele koncernen. Vores leverancer omfatter blandt andet:

  • Priser, rentedata og -kurver i realtid.
  • Statisk data og referencedata på finansielle instrumenter.
  • Beregnede værdier samt indeks og benchmarks.
  • Contract management og licensering af markedsdata.

Vi arbejder tæt sammen med koncernens forretningsområder for at sikre, at vores leverancer opfylder dataforbrugernes behov. Vi lykkes når vi leverer driftssikre og skalerbare løsninger af høj kvalitet til forbrugerne. Som en del af teamet vil du indgå i en ambitiøs og fagligt dygtig afdeling med høj bevågenhed i organisationen.

Din rolle
Som specialist i Market Data vil du spille en vigtig rolle i både den daglige drift og i udviklingen af vores markedsdataløsninger.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Oprettelse og vedligehold af instrument- og prisdata.
  • Validering af priser, nøgletal og rentekurver.
  • Sikring af effektive datakvalitetskontroller og monitorering af vores leverancer, herunder vores realtidsdataløsninger.
  • Efterlevelse af data governance-principper, som sikrer kvalitet og transparens i vores dataprocesser.
  • Løbende vedligehold og optimering af vores værktøjer og processer til ovenstående.

Du vil også bidrage til at vi leverer på vores omfattende igangværende strategiske moderniseringsprojekt, hvor vi:

  • Implementerer en ny, skalerbar finansiel infrastruktur til hele koncernen.
  • Sikrer integrationer med den helt nye dataplatform og decentrale systemer for at skabe strømlinede dataflows.

Er det dig, vi leder efter?
Vi søger dig som har interesse og forståelse for finansielle markeder og instrumenter. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse (f.eks. cand.merc FIN, -FIR, -MAT, cand.polit, cand.scient., DTU eller lign.),
  • er nyuddannet eller har nogle års erfaring, gerne fra den finansielle sektor,
  • er omhyggelig, analytisk, arbejder med et højt niveau er præcision og følger opgaver til dørs,
  • har erfaring med SQL og databehandling.

Hverdagen i teamet er præget af en rytme bestemt af de finansielle markeder og vores løbende dataleverancer, men også af en omskiftelig virkelighed, hvor der ofte skal handles hurtigt og sikkert. Du skal derfor trives i en travl hverdag, hvor høj kvalitet, prioriteringsevne, fleksibilitet og samarbejde er afgørende.

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder for dig, der vil og kan.

Dit nye team
Market Data består af 12 fagligt dygtige specialister og fem studentermedhjælpere. Vi arbejder i et engageret og til tider krævende miljø med høje forventninger, mange deadlines og en uformel omgangstone.

Afdelingen er del af Wealth Operations & Development, som tæller ca. 120 medarbejdere. Samarbejde på tværs af hele Nykredit-koncernen er en naturlig del af hverdagen. Dit arbejdssted bliver Nykredit-koncernens hovedsæde i Nordhavn.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Majken Jørgensen Bonde på tlf. 44 55 10 72, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Hovedkontor: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3064106//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.