Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til Servicecenteret på Odense Universitetshospital (OUH)

Region Syddanmark


Vil du være med til at sikre de nødvendige aftaler, forberedelse af udbud og sikre juridisk compliance i et stort servicecentersekretariat på et af Danmarks største hospitaler?

Om jobbet
Som jurist i Servicecentret på Odense Universitetshospital (OUH) bliver du en nøglespiller, der sikrer struktur, governance og kvalitet i bl.a. vores lejekontrakter, leverandørkontrakter og øvrige kontraktuelle forhold.

Du får en spændende rolle som jurist i servicecentersekretariatet på OUH, hvor du både arbejder selvstændigt med stor frihed, og samtidig har mulighed for faglig sparring med en chefkonsulent og et bredt samarbejde på tværs af organisationen.

Servicecenteret består af ca. 1300 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger: Logistikafdelingen, Rengøring og Hospitalsservice, Bygningsdrift og –service samt Forberedelse og Flytning. Stillingen er placeret i Servicecentersekretariatet med direkte reference til servicedirektøren, men med faglig reference til afdelingens øvrige jurist. Som en del af Servicecentersekretariatet og Forberedelse og Flytning vil du få 16 nye kolleger med hver deres arbejdsområde, hvoraf de fleste arbejder inden for Forberedelse og Flytning.

Opgaveporteføljen er bred i Servicecenteret, og da der er mulighed for faglig sparring, kan nyuddannede komme i betragtning til stillingen.

Du kan læse nærmere om Servicecenteret her: Serviceafdelingerne.

Dine arbejdsområder

  • Udarbejde, vurdere og kvalitetssikre leverandørkontrakter, serviceaftaler og lejekontrakter mv.
  • Sikre korrekte procedurer og governance på tværs af servicecenteret
  • Almen juridisk sparring med ledere og nøglemedarbejdere omkring kontraktuelle forhold

Din profil

  • Juridisk kandidatgrad (Cand.jur., Cand.merc.jur. eller Cand. soc. i jura)
  • Gerne interesse og/eller erfaring med erhvervslejeret og udbudsret
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen opgaveløsning
  • God til at samarbejde på tværs af en organisation og måske erfaring fra en større offentlig organisation

Vi tilbyder

  • Et fagligt udfordrende job i en stor kompleks offentlig organisation
  • Et miljø med højt fagligt niveau, gode kolleger og tæt samarbejde på tværs
  • Mulighed for hjemmearbejde, og et stærkt fagligt og socialt fællesskab i Servicecenteret
  • Mulighed for at præge og udvikle stillingen i forhold til dine interesser og kompetencer

Løn og ansættelsesvilkår

  • Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen
  • Tiltrædelse senest 1. oktober 2026
  • Arbejdsstedet er Odense Universitetshospital (OUH), Odense

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Akademiker 33.01.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Ansøgning og rekrutteringsproces

  • Ansøgningsfristen er den 5. august 2026
  • Vi forventer at afholde den 1. samtale den 12. august og evt. en 2. samtale efter nærmere aftale
  • Der kan indgå en personlighedstest og en kognitiv test i rekrutteringsprocessen

Hvis du vil høre mere om indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Peter Sigvardt på eller +45 2345 6727 (kan ikke kontaktes i ugerne 28, 29 og 30 på grund af ferieafvikling).

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i Servicecenteret.

Afdeling: Forberedelse og Flytning

Stillingsbetegnelse: Jurist

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: d. 5. august 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3064334//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.