Pædagog til børnehaven Gartnergården – Dagtilbud Østerådalen, Børn og Unge.
Aalborg Kommune
Pædagog til børnehaven Gartnergården – Dagtilbud Østerådalen, Børn og Unge.
Vi søger en uddannet pædagog til fast stilling med start d. 01.09.26 eller snarest herefter – vi venter gerne på den rigtige!
Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvoraf de 35 timer ligger i Børnehaven Gartnergården. Timeresten på 2 timer vil blive placeret i en af de øvrige institutioner i dagtilbuddet eller i et nærliggende dagtilbud.
Vi søger forskellighed og har et ønske om, at vi ikke alle skal kunne det samme – men at vi sammen kan det meste
Hvem er vi
Børnehaven Gartnergården er normeret til 36 børn og 6 ansatte med leder. Vi har desuden ofte virksomhedspraktikanter, da vi ser det som et medmenneskeligt ansvar at biddrage ind i hinandens muligheder og udvikling. To gange årligt har vi pædagogstuderende i 7 ugers praktik.
Vi er fordelt på to aldersintegrerede stuer: Gulerødderne og Rødbederne. Børnehaven er indrettet med tydelige læringsmiljøer ud fra tanken om, rummet som den tredje pædagog.
Børnehaven ligger i stuelejligheden i et boligkompleks i Kærby, hvor vi har en stor legeplads med forskellige læringsmiljøer, små hyggekroge og mulighed for motoriske udfoldelser. Vi bruger uderummet året rundt. Både til at gå på opdagelse i dyrelivet, men også til at lave bål, styrke grovmotorikken, bruge vores sanser, forstå naturens gang eller bare til at danse og lege. Kort sagt – vi bruger uderummet til alt.
Vores pædagogiske profil er inspireret af principperne fra ICDP, hvilket betyder, at vi har stort fokus på relationerne mellem børn og voksne samt på, hvilken rolle vi voksne har ind i relationerne. Vi arbejder systematisk med ICDP til vores personalemøder. Det er ikke et krav, at du har ICDP, men du skal have lyst til at gennemføre uddannelsen, da målet er, at alle i Gartnergården er certificeret på ICDP niveau 1.
Vi arbejder desuden ud fra en grundtanke om, at for at behandle alle børn ens, skal de mødes forskelligt. Vi forholder os nysgerrigt til børnenes og hinandens fortællinger ud fra den narrative antagelse, at vi er de fortællinger, det er muligt for os at fortælle.
Vi er en institution med mange traditioner, som understøttes af en engageret og positiv forældregruppe. De bakker op om alt fra at give en hjælpende hånd til arbejdsdage, planlægge sommerfest, sørge for at husnissen har gaver til børnene i december og meget andet.
Hvem er du
Vi søger en pædagog, der har mod på at udvikle sig både personligt og i vores personalegruppe. En, der kan se sig selv som en positiv faglig bidragsyder i at løfte kerneopgaven sammen med gode kollegaer og ledelse, og som har kan, være nysgerrig på sine kollegaers praksis. Vi søger en kollega, der kan se værdien i at være en del af en mindre personalegruppe.
Du skal kunne trives med relativt frie rammer. Forstået på den måde; at vi sammen har kridtet banen op (politikker, regler, pædagogik) og at du indenfor den bane selv sætter praksis, i samarbejde med dine kollegaer.
Du er god til at skabe ro og bakker op om den pædagogiske organisering, der skaber rammen for en god dag i børnehaven Gartnergården. Du er imødekommende, omsorgsfuld og ansvarsfuld, og så har du naturligvis hjertet på det helt rette sted i mødet med kollegaer, forældre og – dem det hele drejer sig om – børnene!
Derudover ønsker vi en kollega der:
- har lyst til at eksperimentere, nytænke og afprøve nye tiltag sammen med børnene
- finder det vigtigt at reflektere og evaluerer på egen og hinandens praksis
- er tydelig og positiv i sin kommunikation – både i forhold til børn, kollegaer og forældre
- har et godt humør og møder verden med et smil på læben
- er fleksibel og kan bevare overblikket
- har en ressource orienteret tankegang
- er i stand til at bede om hjælp
Hvad kan vi tilbyde
En skøn børnegruppe og yderst faglige kollegaer, der har ambitioner på Alle børns vegne.
Pre- og onboarding i forbindelse med opstart.
Du vil sammen med en kollega have ansvaret på én af vores stuer, hvor du skal varetage de opgaver, der er i stuepædagogrollen: det vil sige, at du bl.a. skal stå for afholdelse af forældresamtaler, dialogmøder og udarbejde trivselsevalueringer. Ud over at være stuepædagog, har du også ansvaret for en af de aldersopdelte fordybelsesgrupper, hvor du sammen med en kollega planlægger indhold, dokumentere og evaluere herpå.
Vi er et hus, hvor vi justerer os i forhold til børnegruppen, men hvor vi også har fokus på ikke altid at skulle forandre, men også se vigtigheden i at forankre. Vi står på, at Alle børn er Alles børn.
Vi er en arbejdsplads, hvor:
- Psykologisk tryghed er højt prioriteret
- Vi arbejder anerkendende, inkluderende og ressource orienteret
- Der er et højt fagligt niveau
- Vi har en bred viden om bl.a. sprog, musik, kreativitet, krop og bevægelse og relations arbejde
- Vi øver os i at være nysgerrige på hinandens praksis
- Vi ser en stor værdi i et tæt og anerkendende forældresamarbejde
- Vi bruger humor og griner meget – også sammen med børnene
Vi har spurgt børnene og de ønsker sig en voksen, der:
- kan folde papir
- er god til at trøste og er sød
- kan finde guld
- én man kan lave Krea med
- én der er god til at danse og man kan fjolle med
- én der giver én lov til at sidde tæt på sine venner
- én der kan spille instrumenter
Grundet ferieperiode er det først muligt at indkalde til samtaler mandag den 27. juni og vi forventer at afholde samtaler torsdag den 30. juli
Henvendelse for yderligere information om stillingen, kan ske til pædagogisk leder, Lene Schrøder på tlf. 99823733 i uge 26
Arbejdsstedets adresse:
Børnehaven Gartnergården
Enggårdsgade 48
9000 Aalborg
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Afdeling: Børnehaven Gartnergården
Ansøgningsfrist: 26 July 2026
Placering: Enggårdsgade 48, 9000, Aalborg, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

