Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandlende ergo- eller fysioterapeut til handicapbiler og hjælpemidler - gør en forskel for borgere

Høje-Taastrup Kommune



Vil du arbejde med løsninger, der gør en konkret forskel i borgeres hverdag – og være en del af et fagligt fællesskab, hvor du ikke står alene?

I Høje-Taastrup Kommune søger vi en ergoterapeut til sagsbehandling på området for handicapbiler og hjælpemidler. Her får du en alsidig hverdag med ansvar, fleksibilitet og stærk faglig sparring.

Helhedsorienteret sagsbehandling med borgeren i centrum
Sammen med gode kolleger skaber du løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens livssituation, ønsker og mål. Vi har fokus på den helhedsorienterede tilgang og inddrager aktivt borgerens perspektiv i sagsbehandlingen.

Du bliver en del af en afdeling med mange fagligheder, hvor vi samarbejder tæt – både i teamet og på tværs af hele kommunen – for at finde de bedste løsninger.

Din hverdag og opgaver
Du bliver en del af vores bilteam med tre kollegaer og arbejder samtidig bredt med hjælpemiddelområdet sammen med otte kollegaer.

Dine opgaver omfatter:

  • sagsbehandling på handicapbiler
  • hjælpemidler efter servicelovens §§112 og 113
  • boligændringer (§116)
  • arbejdsmiljøhjælpemidler til plejepersonale

Derudover indgår du i ”åbent depot” én gang om ugen, hvor borgere kan få behandlet deres ansøgning – og i nogle tilfælde få hjælpemidlet med samme.

Du får en varieret hverdag med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med dine kollegaer.

Et arbejdsliv med fleksibilitet, samarbejde og kollegialt fællesskab
Du bliver en del af et kollegialt fællesskab, hvor sparring er en helt naturlig del af hverdagen, og hvor vi aktivt hjælper hinanden på tværs af opgaver og fagligheder. Her er der plads til både høj faglighed og et smil i hverdagen – og vi lægger vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde.

Vi gør os samtidig umage med, at du får en god start – uanset hvor meget erfaring du har med dig. Du bliver mødt med en grundig introduktion til opgaverne og organisationen, og du får tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt på vej. Du vil hurtigt opleve, at der er kolleger omkring dig, som gerne deler deres viden, og at det altid er trygt at spørge om hjælp.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
  • har erfaring med sagsbehandling inden for handicapbiler og hjælpemidler
  • kan skabe overblik over komplekse borgerforløb
  • har stærke analytiske evner og er fagligt velfunderet
  • inddrager borgeren aktivt i sagsbehandlingen
  • formidler dig klart – både skriftligt og mundtligt
  • arbejder selvstændigt og samarbejder godt
  • har kørekort og basale IT-kompetencer (vi arbejder i Cura og Nexus)

Du bliver en del af en afdeling med 38 engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi er en alsidig arbejdsplads med høj faglighed, et godt arbejdsklima og en kultur, hvor vi spiller hinanden gode.

Vi tilbyder dig

  • stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • mulighed for fleksibelt arbejdssted (fx hjemmearbejde)
  • et fagligt miljø med høj kvalitet og sparring
  • en arbejdsplads centralt placeret – 5 minutter fra tog og bus

Yderligere oplysninger

  • Jobbet er en fast stilling på 37 timer og opstart 1. august 2026
  • Der er mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er 28.247 kr. pr. mdr. plus pension.
  • Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.
  • I forbindelse med ansættelse indhentes referencer fra tidligere ansættelser.

Har du spørgsmål eller har lyst til at komme forbi til en uformel snak og få en fornemmelse af opgaven og arbejdspladsen, er du velkommen til at skrive en mail til Bettina Berg (myndighedschef) på [email protected].

Ansøgningsfrist torsdag den 2. juli 2026
Samtaler tirsdag den 7. juli og onsdag den 8. juli

Vi glæder os til at høre fra dig

Afdeling: SOC - Myndighed

Ansøgningsfrist: 02 July 2026

Placering: Rådhusstræde 1, 2630, Taastrup, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Høje-Taastrup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Høje-Taastrup Kommune

Hovedkontor: Bygaden 2, 2630 Tåstrup

Høje-Taastrup Kommune ligger vest for København og er en af hovedstadsområdets største kommuner med stærke transportforbindelser, et aktivt erhvervsliv og store byudviklingsprojekter. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe velfærd, service og udvikling for borgere og virksomheder og lægger vægt på innovation, samarbejde og mangfoldighed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3064655//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.