Få opslag som dette inden alle andre

Skal jobbet som pædagog på 37 timer i Birkemoses Børnehave være dit?

Nordfyns Kommune



Birkemose er et stort nybygget, integreret børnehus i Søndersø som huser tre børnehavegrupper, én vuggestuegruppe samt lokaler til legestue for byens dagplejere. Her arbejder vi ud fra værdiordene: mod, fællesskab, dannelse, tryghed og bevægelse.

Vil du være med til at sætte dit præg på udviklingen af god pædagogik i et hus, hvor vi stadig er nye sammen, så skal du slå til og søge jobbet hos os.

Du kan glæde dig til et børnehus med en stor og spændende legeplads med træer, bålhytte, fodboldbane og hestestald med store træheste samt nogle gode indendørs faciliter med sciencerum og rum til både high- og low-arousal aktiviteter.

Brænder du for udeliv, science eller motorik, så skal vi måske lege sammen.

I Nordfyns Kommune arbejder vi ud fra det fælles børnesyn, som skal ses som et dynamisk grundlag, der understøtter den pædagogiske praksis:

“Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er en selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig selv i fællesskab og med andre.”

Det er vigtigt, at du kan forpligte dig til dette fælles børnesyn, da alle i personalegruppen har ansvar for, at det er synligt og tages alvorligt i vores pædagogiske arbejde.

Hvad vægter vi?
Vi har fokus på at styrke børns evne til at deltage i meningsfulde fællesskaber, hvor legen spiller en central rolle i udviklingen af relationer. Du skal derfor kunne finde glæde i legen og give glæden ved leg videre, især til de børn som skal have en ekstra hånd.

Vi arbejder systematisk med positioneringer hele dagen, og tror på at det er til gavn for både børn og voksne. Som pædagog forventes det, at du tager fagligt ansvar og har mod på at reflektere over både din egen og andres praksis – i en åben og tillidsfuld dialog.

Det er vigtigt, at du har lyst til faglig udvikling og vil være med til at skabe læringsforløb, der er meningsfulde og udviklende for børnene.

Hvem er du?
Du er uddannet pædagog og synes at børn er nogle af de klogeste og sjoveste mennesker, man kan være sammen med. Du har et moderne børnesyn og ved, at børn gør det godt, hvis de kan, og at det er dig som fagperson der skal ændre noget, hvis hverdagen skrider, og fællesskabet ikke fungerer.

Vi ser gerne, at du:

  • kan være karavanefører og er tydelig i rollen
  • kan igangsætte læringsrige aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at udforske deres evner, mod og nysgerrighed
  • er samarbejdsvillig, fleksibel og loyal over for fælles beslutninger
  • bidrager til et trygt og godt samarbejde, gerne krydret med god humor

Hos os får du mulighed for at:

  • være en del af en samarbejdskultur, hvor alle tager ansvar for beslutningsprocesser, forandringer og udvikling
  • være en del af en faglig dygtig personalegruppe, der trives og har det godt sammen
  • være en del af et børnehus med dejlige, nysgerrige børn og engagerede forældre
  • få dygtige kollegaer, der ved noget om sprog, neuroaffektiv pædagogik, udeliv, leg mm.
  • udvikle dig både fagligt og personligt
  • få adgang til sundhedsordning

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest indhentes før ansættelse.

Har du spørgsmål eller vil høre mere om jobbet, så kontakt pædagogisk leder Henriette Hove på tlf. 20 18 92 76. Hvis telefonen ikke bliver besvaret, er du velkommen til at sende en SMS, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 30. juni 2026
Samtaler afholdes: torsdag den 2. juli 2026
Ansættelse: hurtigst muligt

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Afdeling: Børnehuset Birkemose

Ansøgningsfrist: 30 June 2026

Placering: Nordmarksvej 8, 5471, Søndersø, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nordfyns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nordfyns Kommune

Hovedkontor: Østergade 23, 5400 Bogense

Nordfyns Kommune ligger på det nordlige Fyn og omfatter blandt andet Otterup, Bogense og Søndersø. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og lokalsamfund i et område præget af kyst, natur og stærke lokale fællesskaber, med fokus på nærhed, samarbejde og udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3064713//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.