Byggeteknisk bygge- og beboerkoordinator
Madesa Consulting
Hovedstadens Bygningsentreprise A/S har brug for en bygge- og beboerkoordinator der vil være
med til at sikre et optimalt flow på byggepladserne hvor egenproduktion og beboer kontakt indgår.
Du kender betydningen af, at du indgår som en vigtig brik i en hektisk hverdag, hvor der er fokus på
høj service, kvalitetsbyggeri og konstruktiv dialog med alle involverede parter.
Stillingen:
Vi søger en byggeteknisk person som ønsker meget varierende opgaver på vores byggepladser i tæt
samarbejde med vores bygge- og projektledere.
Kan du se dig selv i en alsidig hverdag hvor du det ene øjeblik tager flotte billeder eller filmer vores
arbejde, det næste øjeblik koordinerer du med beboerne hvornår vi skal ind i deres lejligheder og
udføre vores arbejde, så er du i gang med registreringer/opmålinger af berørte lejligheder, så udfører
du mangelgennemgange og beboer varslinger, så deltager du til et beboermøde og svarer på spørgsmål,
så korrigerer du tegningerne som ønsket m.m.
Med andre ord er du altså en fantastisk alsidig byggekoordinator som påtager sig den rolle som kræves
på den enkelte byggeplads og i den enkelte situation. En byggekoordinator som er teknisk og empatisk
og ser alle interessenter i et byggeri som mennesker der skal behandles med respekt.
Du vil primært være ude på byggepladserne, og du trives dermed med hyppige skiftende
arbejdssteder – primært (Stor)København.
Dine primære opgaver og forventninger til dig er:
- Registreringer af boliger og udarbejdelse af tidsplaner
- Gennemgå mangel gennemgange
- Beboer håndtering og koordinering gennem empati og kommunikation
- Lejlighedsvis deltage i byggemøder og dialog med bygherrer, entreprenører, rådgivere, beboer og myndigheder
- Beboer varslinger der udarbejdes og udleveres ved gennemgang af deres bolig
- Øvrige afvekslende byggekoordinerings opgaver på byggepladserne
Som person forventer vi, at:
Du har formentlig en byggekoordinator eller bygningskonstruktør uddannelse.
Du er en byggeteknisk holdspiller der vil trives med rollen som bygge- og beboer koordinator og som
gennem innovative tiltag og konstruktiv dialog skaber holdbare løsninger.
Du trives med et varierende arbejdsmiljø, hvor du praktiserer frihed med ansvar og lysten til at
gøre en forskel. Du er stærk med it-programmer og har du erfaring/kendskab til udarbejdelse af
tidsplaner, er det en fordel da det er en vigtig del i vores varslingsprocedure og desuden en stor
hjælp til projektlederne.
Vi tilbyder:
Du tilbydes et spændende job, som du i stor udstrækning selv er med til at præge indholdet af.
Der er tale om et meget uformelt miljø og en fri og humoristisk omgangstone, hvor alle kender hinanden.
For den rette kandidat vil der være mulighed for både faglig og personlig udvikling i en værdibaseret virksomhed.
Sådan kommer du i betragtning til jobbet:
Er du interesseret i jobbet, send snarest muligt en ansøgning og dit CV mærket ”Bygge- og beboerkoordinator-HBE”
til vores eksterne rekrutteringspartner, konsulent- og rekrutteringsvirksomheden Madesa Consulting på
e-mail: [email protected]. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra
Madesa på telefon +45 40 10 43 89.
Om virksomheden
Hovedstadens Bygningsentreprise A/S er en signifikant aktør på renoveringsmarkedet og blev grundlagt i 1982.
Fokus er på godt håndværk og en sublim beboerhåndtering der skaber de rette betingelser for bygherre
og beboer, når der årligt renoveres tage, vinduer og facader. Alle 180 ansatte, heraf 130 håndværkere,
arbejder ud fra et fælles værdisæt og der arbejdes i faste selvstændige sjak med selvbestemmelse
og indlevelse i projektet.
Vil du med på holdet - se mere på www.hovedstadens.dk
Bemærk: Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at
rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

