Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til mindre anlægsprojekter i fjernvarme

Kredsløb A/S



Brænder du for at udvikle din faglighed og selvstændigt have ansvar for anlægsprojekter? Arbejder du allerede med fjernvarme, og vil du have mere ansvar?
Vi søger en ny kollega, der kender til fjernvarme og har lyst til at tage ansvar for egne opgaver fra start til slut. Du behøver ikke være projektleder i dag – men du skal have lysten til at blive det i praksis.

Dit arbejde hos os
Du kommer til at arbejde med fjernvarmeopgaver, hvor du selv har overblikket og styringen. Dine opgaver vil bl.a. være at sørge for afbrydelser af fjernvarmestik, etablering af nye, mindre fjernvarmestik samt sørge for mindre ændringer på eksisterende stik.

Jobbet stopper ikke ved det praktiske.
Du kommer også til at:

  • Tale med kunder, afklare behov og finde løsninger
  • Planlægge dine opgaver og koordinere med entreprenører
  • Følge opgaverne i mål – både praktisk og administrativt
  • Sikre at tingene bliver lavet ordentligt og til tiden

Du får dine egne sager, som du følger hele vejen:
Fra første kontakt → planlægning → udførsel → afslutning og dokumentation.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:

  • Har arbejdet med fjernvarme
  • Er VVS’er, smed eller lignende
  • Er vant til at tage fat og finde løsninger i praksis

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har det fint med at snakke med kunder
  • Kan bruge en computer og tablet
    (du behøver ikke være ekspert – men være tryg ved det)
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Følger tingene til dørs

Mindst lige så vigtigt er, at du bidrager til en god stemning. Du er typen, der gerne giver en hånd med og sparrer med dine kolleger.

Hvad får du hos os?

  • Ansvar og selvstændighed i dit arbejde
  • Mulighed for at styre dine egne opgaver
  • En god blanding af “ude og inde” arbejde
  • Oplæring i vores systemer og arbejdsgange - med mulighed for at bidrage til, hvordan vi gør tingene endnu bedre
  • En arbejdsplads med højt til loftet og godt humør

Kort sagt.Det her er jobbet for dig, der kender faget, har styr på håndværket og er klar til næste skridt.

Har du en grøn indstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 8. juli 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Ditte Damkier på mail: [email protected] eller på telefon 4185 9793, hvis du vil vide mere om stillingen. Der vil være samtaler i uge 31.

Forventet tiltrædelse september 2026, eller før hvis det er en mulighed.

Her former din indstilling den grønne omstilling
Velkommen til en hverdag, hvor formål, fællesskab og fleksibilitet går hånd-i-hånd med forretning – og hvor din grønne indstilling spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling. Vi løfter hverdagens forsyningskritiske opgaver og udvikler løsninger, der danner løftestang til en grønnere fremtid. Så uanset, om du arbejder fra en kontorstol, en kassevogn eller et kontrolrum, bidrager du til en mærkbar forskel. For dig selv, byen og fremtiden.

Afdeling: Anlægsprojekter

Ansøgningsfrist: 08 July 2026

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kredsløb A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kredsløb A/S

Hovedkontor: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Kredsløb leverer fjernvarme til 330.000 mennesker og genanvender affald for 178.000 husstande i Aarhus Kommune. Vores ca. 500 medarbejdere arbejder hver dag for at gøre det nemt for dig at være grøn.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3065180//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.