Pædagog til Børnehaven Bendixminde
Odder Kommune
Daginstitution Bendixminde søger en engageret og nærværende pædagog til vores børnehave
Er du en, der møder børn i øjenhøjde og brænder for at arbejde med børns små hverdagsmirakler? Har du lyst at få stor indflydelse på hverdagen, hvor du kan bruge dine faglige og personlige kompetencer?
Så skal du komme og være vores nye kollega her i Bendixminde.
Om stillingen
Bendixminde ligger i et lokalområde præget af nybyggeri, hvor der både er parcelhuse, ældreboliger, bofællesskab og lejeboliger. Vi har en skøn natur omkring os, som byder op til lærerige ture ud af huset, hvor naturen kan udforskes.
Bendixminde er en integreret institution, der er normeret til 88 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi prioriterer et godt samarbejde på tværs af vuggestue og børnehave, således den gode overgang fra vuggestue til børnehave. I ydertimerne er børnene sammen med både børnehavevoksne såvel som vuggestuevoksne.
Det pædagogiske grundlag for Bendixminde er at vi har fokus på leg, fællesskab, bevægelse og sanse motorik. Vores dag er bygget op omkring en fast struktur, hvor der også er plads til spontanitet. Børnehaven består af fire stuer fordelt på to teams, pink team og blå team. Det giver teamet stører frihed til at sammensætte børnegrupperne efter udviklingsniveau og behov. Udover de to stuer har hvert team råderum over enten krearum eller motorikrummet, som er to skønne rum, med plads til fordybelse og kreativitet.
Bendixminde er en del af Dagtilbud Vest og Dagplejen i Odder kommune, som består af Krible Krable Huset, Skovbørnehaven, Æblehuset og Dagplejen
Derfor skal vi bruge dig i vores børnehave:
- Du kan skabe trygge børnemiljøer for børnene
- Du er en stabil og nærværende voksen
- Du tør at tage ansvar og sætte rammerne for en god hverdag
- Du vil bringe din faglighed i spil og være med til at udvikle den pædagogiske praksis
- Du kan skabe en tryg og god relation til forældrene
Vi kan tilbyde dig
- En spændende hverdag med plads til leg og faglighed
- Indflydelse på den pædagogiske praksis og udvikling i huset
- En arbejdsplads, hvor vi interesserer os for hinanden
- Gode muligheder for kompetenceudvikling, hvor der bl.a. tilbydes ICDP uddannelse
- En institution der prioriterer trivsel og det psykiske arbejdsmiljø meget højt
- En engageret leder, der ønsker udvikling og et godt arbejdsmiljø
- En engageret forældregruppe, som er interesseret i det gode samarbejde.
Vi håber på at du vil være en del af vores hverdag og være vores nye legekammerat. Stillingen er på 30-37 timer, med ansættelse 01.10.26 eller snarest derefter.
Sidste ansøgnigsfrist d. 12.08.2026, samtaler afholdes d. 18.08.2026.
For nærmere oplysninger om stillingerne og Bendixminde kan der rettes henvendelse til
pædagogisk leder Louise Hillestrøm på tlf. 24884899.
Læs mere om institutionen på vores hjemmeside, https://dagtilbudvest-odder.aula.dk/
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL
Det er Odder kommunes politik at indhente straffeattest og børneattest ved alle ansættelser inden for børne- og ungeområdet.
Ansøgningsfrist: d. 12. august 2026
Afdeling: Tofts Vænge 1 8300 Odder
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
