Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler til sygedagpenge og jobafklaring

Frederikssund Kommune



Vi søger en ny kollega til sygedagpengeteamet i Frederikssund Kommune. Er det dig?

Du vil blive en del af et velfungerende team på 20 dygtige sagsbehandlere, som lægger vægt på et tæt samarbejde og et godt fællesskab!

Din profil
Den rette kandidat har en socialfaglig uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller tilsvarende. Erfaring med sygedagpengeloven og beskæftigelsesområdet er en stor fordel, men ikke et krav.

Vi har god succes med at oplære og udvikle nyuddannede medarbejdere til afdelingen, så lad ikke det holde dig tilbage fra at sende en ansøgning.

Du skal turde træffe de rigtige afgørelser, når det er nødvendigt, da myndighed er den primære del af vores arbejde.

Det er vigtigt, at du kan arbejde systematisk og selvstændigt.

Lige så vigtigt er det dog, at du er en teamplayer med gode samarbejdsevner og godt humør – så vil du været et match med vores afdeling.

Dine arbejdsopgaver
I Sygedagpenge og Jobafklaring arbejder vi målrettet på at fastholde borgere i beskæftigelse og støtte dem i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Vi arbejder med det værdige borgerforløb og god kommunikation er i højsædet hos os.

Dine hovedopgaver vil være at afholde samtaler med borgere og vurdere uarbejdsdygtighed samt arbejde løbende med udvikling og afklaring af arbejdsevnen med fokus på borgers ressourcer. Du vil samarbejde tæt med virksomhedskonsulenter, mentorer og andre afdelinger samt eksterne partnere som virksomheder, anden aktør, læger mv.

Vores sagsbehandlere sidder med både jobafklaringsforløb og sygedagpengesager fra start til slut. Som alle andre kommuner er vi i gang med at implementere ny lovgivning, designe nye snitflader og arbejdsgange – alt i alt en super spændende tid, vi går i møde. Vi arbejder med løbende med sparringsgrupper og fagligt fokus, og har derudover gruppesupervision.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling, hvor du har mulighed for at gøre en forskel for borgerne i Frederikssund.

Stillingen er på 37 timer om ugen med flekstidsordning og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, når man er kommet godt ind i arbejdet og afdelingen.

Vi har et godt arbejdsklima i en dynamisk afdeling med gode fysiske rammer (ikke storrumskontor). Derudover har vi en individuelt tilpasset mentorordning til nye medarbejdere, så du får en god indføring i vores arbejde.

Vores arbejdsplads er røgfri, og vi har en god & sund kantine.

Center for Beskæftigelse og Social ligger 5-10 minutters gang fra stationen og tæt på vand og natur.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning senest mandag den 6. juli 2026 kl. 23.59.

Vi afholder samtaler fredag den 10. juli 2026. Hvis du skulle være på ferie i udlandet den dag og dermed ikke kan møde fysisk op, så skriv det i din ansøgning, så vi kan se om der kan findes en anden mulighed.

Kontakt
For yderligere information, kontakt Afdelingsleder Laila Davies på telefon 29 38 80 85 eller Faglig Koordinator Christina Petersen på telefon 40 31 12 03.

Ansættelsesforhold og tiltrædelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ansættelse er fra den 1. september 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederikssund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederikssund Kommune

Hovedkontor: Torvet 2, 3600 Frederikssund

Frederikssund Kommune ligger ved Roskilde Fjord og omfatter blandt andet Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris. Som arbejdsplads arbejder kommunen med fællesskab, fleksibilitet og samarbejde på tværs af velfærd, administration, teknik, kultur og lokal udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3065307//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.