Få opslag som dette inden alle andre

Absalonskolen søger en sprognørd til dansk, engelsk og tysk i udskolingen

Holbæk Kommune



Vi leder efter en rigtig sprognørd – og det mener vi altså som den største kompliment. For os betyder det nemlig, at du oprigtigt holder af sprog, og at du har lyst til at hjælpe de unge med at finde ordene, uanset om det er på dansk, tysk eller engelsk.

Er du vild med sprog – og kan du formidle din glæde til andre?
Du bliver en del af udskolingen på Absalonskolen, som dækker 6.-9. klasse samt vores juniormesterlæreklasse og KK-klasser. Hovedparten af dine timer vil du få på 7.-8. årgang.

Som dansklærer formår du at gøre tekstanalyse levende, vedkommende og helt jordnær. Du kan hive litteraturen ud af de støvede rammer og vise de unge, at alt fra de gamle klassikere til moderne medier faktisk taler direkte ind i deres egen hverdag. Du glæder dig til at guide dem i sprogets nuancer og hjælpe dem med at finde og styrke deres egen stemme.

Som engelsklærer får du rig mulighed for at udbygge elevernes ordforråd og nørde de sproglige detaljer, så grammatikken giver mening. Du kan skabe et trygt klasseværelse, hvor de unge tør kaste sig ud i det talte sprog og begå fejl, og du bringer den engelsksprogede verden i spil, så de opdager, hvor langt sproget kan bære dem ude i virkeligheden.

Som tysklærer kan du få tyske verber til at give mening. Dit tyske sprudler, og du ved, hvordan du kan motivere elever til at føle samme glæde. Du gør eleverne nysgerrige på tysk kultur og giver dem forståelsen for, hvorfor det er vigtigt at lære et tredje sprog.

Hvis du derudover kan undervise i håndværk/design, vil det være helt perfekt, men hold dig endelig ikke tilbage med at søge, hvis sav og symaskine ikke er din spidskompetence.

Vi er en skole, hvor vi VIL hinanden
Du bliver en del af et velfungerende dream team med erfarne lærere, der har styr på deres metoder. De forventer derfor af dig, at du også tager del i holdspillet og bidrager til samarbejdet.

På Absalonskolen er "fællesskab" ikke bare noget, vi går og taler om. Det er noget, vi mærker, når vi møder ind. Vi har en personalegruppe, der er både sjove og dygtige, og vi griner ofte – også når det går stærkt. Vi insisterer på at ville hinanden, både lærere og elever imellem. Det er dét, der gør det fedt at være her.

Hør bare Sisse, som er én af vores mange gode lærere i overbygningen:

https://eu.wevideo.com/view/83235845

Kort sagt søger vi dig, der er læreruddannet og

  • Kan undervise i tysk, dansk og engelsk
  • er fagligt velfunderet og har lyst til at udvikle din undervisning i fællesskab med andre
  • møder eleverne med tydelige forventninger, anerkendelse og nysgerrighed
  • trives i et tæt teamsamarbejde og ser værdi i fælles forberedelse og sparring – og har lyst til at blive en del af Absalon-ånden

Kort om Absalonskolen
Absalonskolen ligger smukt på toppen med udsigt over Holbæk By. Vi har en stor mangfoldighed blandt børnene, og vi tæller ca. 630 elever. Udover almenområdet huser vi også kontaktklasser samt Holbæk Kommunes modtagelsesklasser.

Rundt om skolen er der spændende områder med boldpladser, legeområder og Knudskoven som vores baghave.

Pædagogisk har vi et bredt børnesyn. Vi går op i at være i øjenhøjde med både børn og forældre og sætte rammer om dagligdagen, som giver tryghed for alle.

Det lyder lige som noget for mig – hvad nu?
Vi glæder os til at modtage dit cv og din ansøgning (husk kopi af uddannelsesbevis) senest torsdag d. 2. juli 2026.

Vi forventer at afholde samtaler løbende. Opstart er snarest muligt.

Hvis du har nogle spørgsmål eller er nysgerrig på at se skolen, så tag endelig fat i pædagogisk leder Jette Hansen på telefon 72 36 62 50. Vi vil nemlig meget gerne fortælle om skolen, jobbet og svare på dine spørgsmål.

Kom og vær med – vi lover, det ikke bliver kedeligt!
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Lokation:
Holbæk

Stillingstype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist:
2. juli 2026

Ansættelsesdato:
Snarest muligt

Kontakter:
Jette Hansen
[email protected]

72366250

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Hovedkontor: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3065328//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.