Få opslag som dette inden alle andre

Erhvervsrådgiver søges til Herning hos Sparekassen Thy

Sparekassen Thy



Erhvervsrådgiver søges til Herning
Som led i vores fortsatte vækst opnormerer vi i Sparekassen Thy og søger en erhvervsrådgiver til vores afdeling i Herning. Vi søger dig, der vil være med til at styrke det lokale erhvervsliv, og som motiveres af at arbejde opsøgende med både nye og eksisterende erhvervskunder.

I Herning bliver du en del af et stærkt fællesskab med 4 kolleger i erhvervsteamet og i alt 16 engagerede medarbejdere. Her er et højt engagement, en uformel tone og fokus på både samarbejde og faglig udvikling. Vi prioriterer, at hverdagen hænger sammen – med god planlægning, sparring og en naturlig rytme i opgaver og kundemøder.

Om jobbet
Som erhvervsrådgiver får du ansvaret for at rådgive erhvervskunder om deres økonomiske forhold og bidrage til, at de når deres finansielle mål.

Du arbejder med helhedsrådgivning, hvor du:

  • analyserer virksomheders økonomi, herunder regnskaber, likviditet og kreditværdighed
  • afdækker behov inden for investering, finansiering og likviditet og anbefaler relevante løsninger
  • spotter risici og handler ansvarligt på dem
  • anvender Sparekassens værktøjer, koncepter og systemer aktivt i din rådgivning
  • bidrager til en sammenhængende kundeoplevelse i tæt samspil med kolleger på tværs af fagområder

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • er erhvervsrådgiver med ambitioner – både på egne og kundernes vegne
  • opbygger og udvikler stærke, langvarige kunderelationer
  • arbejder struktureret og selvstændigt – og samtidig værdsætter faglig sparring
  • motiveres af kundekontakt og tager ansvar i din rådgivning
  • trives med at netværke og skabe nye forretningsmuligheder
  • arbejder proaktivt og følger op – fordi du ved, at relationer skabes i dialogen
  • agerer med ordentlighed og respekt i mødet med både kunder og kolleger

Sparekassen Thy
Vi tilbyder en arbejdsplads i øjenhøjde – både med kunder og kolleger. Vi tror på, at stærke relationer, faglighed og ordentlighed går hånd i hånd.

Du bliver en del af en organisation med 300 kolleger og stærke specialistmiljøer inden for bl.a. pension, investering, leasing og kredit, som du kan trække på i din hverdag.

Vores strategiplan “Vækst med vilje” betyder, at vi udvikler os målrettet og ansvarligt – med fokus på kvalitet i rådgivning, stærke relationer, tydelig lokal tilstedeværelse og ambitionen om at “gøre det rigtige rigtigt – sammen.”

Lønnen er naturligvis konkurrencedygtig og tilpasset dine kompetencer og erfaring.

Vil du være med?
Vi kalder løbende ind til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores afdelingsdirektør Vibeke Hestbek på tlf. 96195615 / 20372592.

Du er også velkommen til at kontakte HR-direktør Hanne Bro Odde, tlf. 99195063 / 40387731, hvis du vil høre mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads.

Send ansøgning

Ansøgningsfrist

Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-direktør
+45 9919 5063
[email protected]

Sparekassen Thy
Vi har i Sparekassen Thy sat os et mål. Vi vil være bedst til kunder. Derfor har vi også brug for de bedste medarbejdere, der findes. Vi er et af Danmarks stærkeste pengeinstitutter og går op i at drive en rigtig god forretning med fokus på ordentlighed. Vi er 300 medarbejdere i hele Sparekassen Thy fordelt på 15 afdelinger. Vores hovedkontor ligger i Thisted. Vi lægger vægt på ansvarlige og kompetente medarbejdere, der har lyst til at skabe resultater via holdånd og samspil. Vi er uformelle, men professionelle. Ligeledes har vi en høj medarbejdertrivsel, hvilket vi mener er hele fundamentet for at levere på højt niveau.

For yderligere oplysninger om Sparekassen Thy, henvises til vores hjemmeside: www.sparthy.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Thy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Thy

Hovedkontor: Store Torv 1, 7700 Thisted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3065468//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.