Omsorgsfuld og fagligt stærk pædagog søges til Syvhøjvænge daginstitution
Vallensbæk Kommune
Omsorgsfuld og fagligt stærk pædagog søges til Syvhøjvænge daginstitution
Omsorgsfuld og fagligt stærk pædagog søges til Syvhøjvænges vuggestue.
Brænder du for pædagogik og vil du være med til at skabe en hverdag fyldt med nærvær, leg og læring?
Så er det dig, vi mangler i Syvhøjvænge – en veletableret daginstitution i Vallensbæk Kommune med højt til loftet, stærke værdier og masser af hjerte.
Om Syvhøjvænge
Syvhøjvænge er et hus med fire børnehavestuer og to vuggestuer, hvor 120 børn og 22 engagerede medarbejdere hver dag skaber et trygt og udviklende miljø. Vi har gode fysiske rammer, et stærkt fagligt fundament og en kultur, hvor vi løfter i flok.
Vi arbejder med ICDP
, fordi vi ved, at den gode relation er nøglen til høj pædagogisk kvalitet. Har du ikke ICDP-uddannelse, får du den hos os. Vi er også optagede af børns sproglige udvikling og arbejder med Sprogklar
, Sangglad
og Rambølls sprogvurderinger og Hjernen & Hjertets samspilsprofiler
.
Vi har en digital profil
, hvor børnene leger og skaber med digitalt legetøj – og vi er en del af De Grønne Spirer
, hvor natur og udeliv er en vigtig del af hverdagen. Vi elsker at tage på ture i nærmiljøet – både til fods, på cykel og i ladcykler.
Vores pædagogik
Børnene er vores kerneopgave. Vi følger deres spor, er omstillingsparate og skaber læringsmiljøer, der understøtter trivsel, udvikling og fællesskab. Vi læser, synger, er kreative, hopper og løber – og vi gør det sammen.
Vi søger en pædagog som:
Vi søger en uddannet pædagog, der er nærværende, omsorgsfuld og glad for en god krammer. Du hviler i din faglighed, er nysgerrig og undrende, og har lyst til at bidrage til et positivt og udviklende arbejdsmiljø. Du trives i en travl hverdag, har overblik og er god til at samarbejde og kommunikere på flere niveauer. Om du er nyuddannet eller har masser af erfaring, er ikke afgørende – vi venter gerne på den rette.
Vi tilbyder:
Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt, blandt andet gennem et diplommodul inden for de første tre år. Du bliver en del af et hus, hvor vi lærer sammen og støtter hinanden, og hvor du får mulighed for at prøve kræfter med både digitale lege- og læringsmiljøer og sprogvurderingsværktøjer.
Ansættelsesvilkår
- Stillingen er på 37 timer ugentligt
- Tiltrædelse: Snarest eller efter aftale
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med BUPL
- Der indhentes børne- og straffeattest
Sådan søger du
Ansøgningsfrist: 7. juli 2026
Samtaler afholdes løbende og i uge 28.
Søg stillingen elektronisk via www.vallensbaek.dk/job eller klik på "Søg stillingen" i opslaget.
Har du spørgsmål eller vil du komme på rundvisning?
Kontakt daginstitutionsleder Mette Jakobsen
på telefon 5154 6016
eller koordinerende pædagog Gitte Nørregaard Nielsen
på telefon 4364 4368
.
Ansøgningsfrist: d. 5. juli 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

