Få opslag som dette inden alle andre

Rekrutteringskoordinator og SoMe Content Creator ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg

Forsvaret



Forestil dig et job, hvor du er med til at tiltrække fremtidens medarbejdere og forme fortællingen om Air Transport Wing. En hverdag, hvor du sætter ord og billeder på en organisation med en vigtig samfundsopgave – og hvor ingen dage er ens. Her får du mulighed for at bringe din kreativitet, struktur og rådgivning i spil og gøre en reel forskel.

Hvordan gør vi en kompleks virkelighed nærværende og relevant for nye målgrupper gennem kommunikation og kreativitet? Det er netop den opgave, du er med til at løse.

Hvis det motiverer dig at arbejde med både forandring, ansvar og formidling, kan det her være dit næste skridt.

Om os
Air Transport Wings kerneopgaver består af militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i fred, krise og krig. Opgaver, vi løser i fællesskab, dygtigt og risikovilligt i tæt samarbejde med alle vores partnere.

Vores opgaver er udfordrende og komplekse, og det er derfor vigtigt, at vi alle er dygtige og fagligt stærke. Vi stiller krav til hinanden, ligesom vi hver især stiller krav til vores arbejdsplads – og omvendt.

Du bliver en del af en arbejdsplads med en stærk løsningskultur, funderet på høj medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling med det formål at skabe operativ effekt og levere størst mulig kampkraft.

Derigennem skaber vi værdi for hinanden – og sammen skaber vi værdi for Danmark.

Ledelsessekretariatet er det samlende knudepunkt for viden, kommunikation og koordinering på tværs af organisationen. Vi understøtter chefgruppen med rådgivning inden for sagsbehandling, kommunikation og planlægning – og sikrer, at ledelsens beslutninger omsættes til handling i hele myndigheden.

Om stillingen
Forestil dig, at telefoner ringer, planlægningskalendere fyldes, og idéer bliver hurtigt til konkrete aktiviteter. Midt i det hele sidder du som rekrutteringskoordinator og SoMe content creator – med overblik, retning og blik for de historier, der skal fortælles.

Sammen med en kollega planlægger du rekrutteringsindsatsen fra start til slut. Årsplanen for messer og events tager form, ressourcer bliver koordineret på tværs af enheder, og detaljerne falder på plads, så afviklingen kan ske professionelt og sikkert. Samtidig er du med, når Air Transport Wing skal repræsenteres i tværgående koordinationsfora.

Men arbejdet stopper ikke der.

For ude i hverdagen ligger historierne. Mødet mellem mennesker, opgaverne, der løses, og de miljøer, der sjældent bliver set udefra. Det er her, du finder indholdet – og omsætter det til kommunikation på sociale medier, der taler direkte til jobsøgende, studerende, værnepligtige og den brede offentlighed.

Samtidig er du med til at udvikle og drive rekrutteringsstrategien. Du arbejder tæt på ledelsen, rådgiver med blik for retning og sammenhæng og bidrager til, at indsatserne hænger sammen – både nu og på længere sigt.

Det er et job, hvor strategi og praksis går hånd i hånd. Hvor du både planlægger, producerer og rådgiver – og hvor din indsats er med til at gøre Air Transport Wing synlig og relevant for nye målgrupper.

Vi tilbyder
Et job med mening, variation og ansvar. Du får en central rolle i rekrutteringen ved Air Transport Wing og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi bliver set – både internt og eksternt.

Du bliver en del af et engageret ledelsessekretariat med høj faglighed, tæt samarbejde og en uformel tone. Der er plads til idéer, initiativ og sparring, og du får stor frihed i opgaveløsningen inden for klare rammer.

Vi prioriterer din udvikling og tilbyder både kurser, efteruddannelse og læring gennem praksis.

Du får tæt kontakt til ledelsen og en bred berøringsflade i organisationen – et stærkt afsæt for din videre karriere i Forsvaret.

Her løfter vi i flok. Med respekt for hinanden – og for opgaven.

Om dig
Du trives i en hverdag, hvor opgaverne skifter, og hvor du bevarer overblikket, også når mange ting sker på én gang. Du arbejder selvstændigt og er samtidig en naturlig holdspiller, der bidrager aktivt til fælles løsninger.

Du har styr på både planlægning og kommunikation og formulerer dig sikkert i skrift og tale – både på dansk og engelsk.

Du er nysgerrig på rekruttering og sociale medier og har lyst til at arbejde med formidling, der rammer forskellige målgrupper. Du tænker kreativt, afprøver nye idéer og har blik for den gode historie i hverdagen. Samtidig er du god til at skabe relationer og omsætte dem til relevant og engagerende indhold.

Vi lægger vægt på både dine faglige kompetencer og din erfaring i vurderingen af kandidater.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Major Morten Valentin Jensen på telefon: 72 84 66 01 eller mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov ved Personelkommandoen på telefon 3266 5657 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist er den 12 juli 2026 og samtaler forventes afholdt herefter.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgning, CV, Svendebrev, m.m sendes elektronisk via linket i annoncen.

OM AIR TRANSPORT WING
Air Transport Wing er hjemsted for forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse i internationale operationer og til løsning af mangeartede, nationale, opgaver såsom forsyningsflyvning til det nordatlantiske område, flystøtte til specialstyrker, farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.

Vi ligger vægt på, at vores medarbejdere trives og, at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Du vil blive en del af et stærkt hold med gode og engagerede kolleger.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Ansøgningsfrist: d. 12. juli 2026

Afdeling: Thisted Landevej 53 9430 Vadum

Lokation: Nordjylland

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3065788//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.