Studentermedhjælper eller nyuddannet konsulent til Skole- og PPR-centerets stab
Høje-Taastrup Kommune
– med fokus på borgerhenvendelser, udviklingsopgaver og indblik i offentlig administration og politiske processer
Vil du have praktisk erfaring med stabsarbejde i en politisk styret organisation? Motiveres du af skriftlig formidling, analytiske opgaver og samarbejde om udviklingsprojekter? Og er du nysgerrig på, hvordan en moderne kommunal stabsfunktion arbejder med både drift, myndighedsnære opgaver og udvikling?
Så kan du være den studentermedhjælper eller nyuddannede konsulent, vi søger til SPC-stab i en tidsbegrænset stilling frem til 31. december 2026.
Om stillingen
Stillingen spænder over både drift og udvikling.
En del af opgaven vil være at arbejde med borgerhenvendelser og myndighedsnære opgaver, hvor du bidrager til at skabe overblik, sikre fremdrift og understøtte en god og korrekt dialog med borgere.
Samtidig bliver du en del af stabsfunktionens udviklingsarbejde. Du vil blive inddraget i mindre projekter, analyser og procesopgaver, hvor du arbejder sammen med erfarne konsulenter. Det kan fx være bidrag til udviklingsprojekter, understøttelse af tværgående indsatser eller facilitering og planlægning af møder og processer. Stillingen giver dermed både erfaring med konkrete driftsopgaver og indsigt i, hvordan udviklingsopgaver tilrettelægges og gennemføres i en kommune.
En stabsfunktion med højt fagligt sigte
SPC-staben består af tre konsulenter og en konstitueret leder, som arbejder tæt på centerledelsen og det politiske niveau. Vi understøtter strategiske udviklingsopgaver, udarbejder analyser og politiske sager og håndterer myndighedsnære opgaver og henvendelser fra borgere.
Som studentermedhjælper eller nyuddannet bliver du en del af dette arbejde. Du vil opleve en hverdag, hvor opgaverne varierer mellem drift og udvikling, og hvor du får mulighed for både at arbejde selvstændigt med afgrænsede opgaver og indgå i større sammenhænge. Vi lykkes som stabsfunktion, når vi skaber kvalitet og sammenhæng i både den politiske betjening og i de opgaver, der binder drift og udvikling sammen. Du bliver en del af dette – med opgaver og ansvar, der tilpasses din erfaring.
Dine opgaver og rolle omfatter
Du bliver en del af et team, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for skriftlighed, analyse og procesarbejde.
En væsentlig del af stillingen er arbejdet med borgerhenvendelser, som udgør kernen i dine opgaver. Her vil du få en central rolle i at understøtte en professionel, rettidig og sammenhængende håndtering af henvendelser.
Dine opgaver kan bl.a. være:
- Udkast til svar på borgerhenvendelser til borgmester og direktør
- Bidrag til analyser og notatskrivning
- Understøttelse af udviklingsprojekter og tværgående indsatser
- Praktisk og analytisk støtte til stabsfunktionens øvrige opgaver
Opgaverne vil variere over tid, og du vil få mulighed for gradvist at tage mere ansvar i takt med, at du får erfaring.
Hvem er du
Du kan enten være studerende eller nyuddannet. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation og interesse for både drift og udvikling.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med – eller netop har afsluttet – en relevant videregående uddannelse (fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., sociologi, pædagogisk psykologi eller lignende)
- Kan formulere dig klart og præcist på skrift – og bruger aktivt AI aktivt
- Arbejder struktureret og er god til at skabe overblik
- Har interesse for analyser, udviklingsopgaver og processer
- Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde
- Opsøger sparring og bidrager konstruktivt til fællesskabet
Du behøver ikke at kunne det hele fra starten. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig i rollen.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder en stilling med alsidige opgaver og gode muligheder for læring.
Du får:
- Erfaring med både myndighedsnære opgaver og udviklingsarbejde
- Indblik i politisk betjening og stabsfunktionens rolle i en kommune
- Mulighed for at arbejde med analyser, projekter og procesopgaver
- Sparring og læring i et fagligt miljø med erfarne konsulenter
Stillingen er tidsbegrænset, men giver mulighed for at opbygge et solidt kendskab til organisationen og erfaring, som kan være relevant i forhold til fremtidige muligheder.
Praktiske oplysninger
Stillingen er tidsbegrænset frem til 31. december 2026.
Arbejdstiden er:
- 15 timer ugentligt for studerende
- Fuldtid for nyuddannede
- Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
- I forbindelse med ansættelsen indhentes der referencer.
Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer.
Den overenskomstmæssige startløn for nyuddannet kandidat er 33.758 kr. plus pension.
Den overenskomstmæssige startløn for studentermedhjælper er 10.926 kr. plus pension.
Ansøgningsfrist fredag den 3. juli 2026.
Der afholdes løbende samtaler.
Ansøgning, CV og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål eller vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Louise Hasselbalch Paludan på 24612141 konstitueret leder af stab og udvikling Tilde Brund Larsen på 23 70 45 59.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling: Skole- og PPR-center
Ansøgningsfrist: 03 July 2026
Placering: Rådhusstræde 1, 2630, Taastrup
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

