Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut med interesse for kronikerrehabilitering til Sundhedscentret

Rebild Kommune



pr. 1. september 2026

Sundhedscentret i Rebild Kommune søger en fysioterapeut med interesse for rehabilitering, sundhedsfremme og patientrettet forebyggelse. Du bliver en del af et fagligt stærkt og tværfagligt rehabiliteringsteam, som arbejder med helhedsorienterede forløb for borgere med kroniske sygdomme såsom kræft, KOL, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og osteoporose.

Om Sundhedscentret og rehabiliteringsindsatsen
Vores tilgang bygger på, at borgeren skal understøttes i at genvinde funktionsevne, styrke mestring og deltage aktivt i egen sundhed i tråd med Sundhedslovens §119’s mål om forebyggelse og sundhedsfremme. Rehabiliteringsindsatsen tager udgangspunkt i borgerens egne mål, ressourcer og motivation, og leveres af et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeut samt kostfaglige medarbejdere. Du vil blive ansat som én af tre fysioterapeuter i teamet. Indsatsen leveres både individuelt og gruppebaseret.

Dine primære opgaver vil være at

  • Tilrettelægge og gennemføre individuelle og målrettede træningsforløb
  • Være tovholder på borgerforløb med ansvar for planlægning, koordinering og opfølgning i samarbejde med borger
  • Undervisning i fysisk aktivitet for borgere med osteoporose og hjerte-kar-sygdomme
  • Deltage i ugentlige tværfaglige konferencer
  • Indgå i relevante interne og eksterne arbejdsgrupper
  • Dokumentation i omsorgssystemet NEXUS efter gældende retningslinjer

Træningsforløbene i rehabiliteringstilbuddet fordeles mellem de tre fysioterapeuter og består af træning i maskiner, træning på gulv, træn dit åndedræt, naturtræning, hjemmetræning og mindfulness.
Rehabiliteringsteamet er en del af Sundhedscentret, hvor også genoptræning er placeret. Der kan derfor forekomme opgaver i genoptræningsteamet, som du skal varetage.

Din profil
Vi forventer, at du

  • Er uddannet fysioterapeut - gerne med erfaring inden for rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse.
  • Har et stærkt monofagligt fundament, der kan bringes aktivt i spil i tværfaglige samarbejder.
  • Har gode relationelle og sundhedspædagogiske kompetencer
  • Formår at skabe tillid, tryghed og motivation hos borgeren.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst.
  • Trives i en varieret hverdag med træning, samtaler, undervisning, koordinering og samarbejde.
  • Har interesse for dokumentation og digitale løsninger

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med højt fagligt niveau og stærk tværfaglig kultur
  • Et sundt og velfungerende arbejdsmiljø præget af høj trivsel, åbenhed og god sparring
  • En organisation, der er nysgerrig på egen praksis og aktivt prioriterer refleksion, læring og udvikling.

Rehabiliteringsteamet er en del af Sundhedscentret, hvor der samlet er ansat ca. 75 medarbejdere. Sundhedscentret varetager en bred vifte af opgaver herunder sundhedspleje, træning for både børn og voksne, rusmiddelindsats, forebyggende sygeplejersker samt sekretariatsfunktioner under Sundhed Kultur og Fritid.
I træningsindsatsen arbejder omkring 20 terapeuter inden for børn-, unge- og voksenområdet fordelt på ergo- og fysioterapeuter.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 32-37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter gældende overenskomst.

Dit primære ansættelsessted vil være Sundhedscentret, Rådyret 1 i Støvring. Opgaver kan dog foregå i lokale faciliteter eller i borgerens eget hjem. Arbejdstiden ligger på hverdage i dagtimer, og du bliver ansat som selvtilrettelæggende fysioterapeut. Der kan være en ugentlig arbejdsdag til kl. 18.00.

Ansøgningsfrist
29. juni 2026 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt 2. juli 2026.

Har du spørgsmål
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder af Sundhedscenter Janne Møller Olesen (telefon 99 88 92 14) eller fysioterapeut Trine Toftgaard Janerka Kassow (telefon 99 88 91 60).

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.

Opret jobprofil

Tiltrædelse:
1. september 2026

Arbejdssted:
Center Sundhed

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Leder Janne Møller Olesen
Tlf. 99 88 92 14

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rebild Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rebild Kommune

Hovedkontor: Hobrovej 110, 9530 Støvring

Med lidt under 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og IC3-forbindelse er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3066428//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.