Pædagog, WOW - Det fedeste job i hele verden!
Rødovre Kommune
Om jobbet
Hvis du synes det fedeste i verden er at arbejde med vuggestuebørn- så skal du kigge her!
Vi søger en pædagog til vores vuggestueafdeling på 37 timer, timetallet kan dog forhandles lidt.
Slottet er et hus fra 1954, MEN det kan man ikke se! Vi går nemlig meget op i, at det skal være indbydende at komme ind i huset.
Institutionen ligger i naturskønne omgivelser med Vestvolden som nabo.
Slottet er et hus med syv stuer, som er fordelt med tre vuggestuer med ca. 10 på hver stue. Der er to mellemgrupper med ca. 16. børn på hver stue. Sidst, men ikke mindst, to børnehavegrupper med op til 25. børn på hver stue.
I vores vuggestue er børnene der til de ca. er 2 til 3 år. I mellemgruppen er de indtil de ca. er 4 år inden de så kommer videre til børnehaven.Din profil
Ligesom os lægger du vægt på at
- give børnene en hverdag i trygge og nærværende omgivelser
- tage afsæt i de styrkede pædagogiske læreplaner
- være nysgerrig på egen og andres praksis
- støtte børnene i deres nysgerrighed
- have et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde
- have faglighed og professionalisme som afsæt i al udvikling
- have et udbytterigt personalesamarbejde, hvor vi er nysgerrige på hinanden, hvor humor trives og hvor der er plads til forskelligheder
- være ansvarsbevidst og mødestabil
- arbejde anerkendende, omsorgsfuldt og respektfuldt, med børn og forældre
- være aktiv og engagerede i både stuens og institutionens faglige udvikling.
Derfor skal du vælge os
Du får verdens bedste arbejdsplads, med høj og stolt faglighed. Der er ikke langt fra ide til handling og vores mål er at skabe de bedste rammer, for at børnene får en udviklende dag og er en del af fællesskabet.
Dine kommende kollegaer er engagerede, nysgerrige og har stor respekt for forskellighed. Ledelsen er tæt på og er imødekommende.
Slottet har højt til loftet. Vi møder med godt humør, støtter og udfordrer hinandens fagligheder. Trivslen er i top og hver afdeling skal i løbet ad året, stå for et arrangement for resten af personalegruppen.
Du får en mentor – ofte fra egen stue.
Det er vores udgangspunkt i Børnehuset Slottet, at vi alle skal have det godt. Her skal der være trygge rammer og det skal være et rart og udviklende sted at tilbringe hverdagen.
De trygge rammer skaber vi bl.a. ved, at vi voksne er tydelige, nærværende og lærer børnene de sociale færdselsregler.
Grundlaget for et velfungerende, stimulerende læringsmiljøer at skabe deltagelsesmuligheder for alle. det kræver dygtige og engagerede medarbejdere.
Her skal være en atmosfære af glæde, varme, omsorg og en opmærksomhed på hele børnegruppen.
I Børnehuset Slottet arbejder vi for en pædagogisk hverdag, der lægger vægt på anerkendende relationer.
Vi vil igennem den anerkendende tilgang, samt nærværende og engagerede voksne tage udgangspunkt i det enkelte barns selvværd og selvforståelse. Det gør vi for at skabe den bedste trivsel og udvikling for barnet.
Vil du være en del af Slottet, så skal du da endelig sende os en ansøgning :)Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Linda Lønbro 36 37 87 66.Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest 24. juli 2026. Klik på knappen ”Søg stillingen” for at sende din ansøgning.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

