Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Fusionsklinikken, Psykiatrien i Slagelse

Region Sjælland



I Danmark er der kun 10 sygeplejersker der arbejder specialiseret med og i mellemrummet mellem psykiatri og diabetes, vil du være nr. 11?
Fusionsklinikken har fået hovedfunktion i Region Sjælland, hvilket betyder at vi har herligt travlt med at hjælpe mennesker der lider af samtidig svær psykisk sygdom og diabetes i hele Region Sjælland. Hovedfunktionen betyder samtidigt at vi nu optager flere patienter i klinikken og leder derfor efter vores nye kollega.

Kunne du tænke dig en arbejdsdag der er baseret på teamsamarbejde og hvor du selv er med til at forme relationsarbejdet med afsæt i en hverdag der kontinuerligt udvikles under særkendet af specialeområderen, så er det lige præcis dig, der skal være vores nye kollega.

Stillingen er en delt funktion med en mødestruktur på tre dage i syd (Vordingborg) og to dage i øst (Roskilde), hvor teamet varetager de patienter der bor i området. Arbejdet tager udgangspunkt i en opsøgende og udkørende funktion, hvor de primære behandlingstiltag foregår i patientens eget hjem.

Du vil få en grundig oplæring der tilpasses dine erfaringer. Dette betyder, at du i de første måneder vil have fremmøde i Slagelse, så vi sikrer optimal oplæring, sparring, og supervision på sygeplejefaglige problemstillinger der knytter sig til arbejdet.

Vi søger en sygeplejerske med psykiatrisk erfaring der er interesseret i at lære et nyt speciale at kende, for at kunne varetage den fulde pleje og behandling af klinikkens patienter.

Jobbet som sygeplejerske i Fusionsklinikken:
Er vanvittigt relevant, nyskabende og fagligt spændende og ingen dage er ens, men alle dage er givende og efterlader et aftryk.

Der er ingen andre ambulatorier i Danmark som vores! Vi er de første der har taget udfordringen op med en klinik der fusionerer to specialer – og vi gør det rigtigt godt. Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og F-ACT inspireret, hvilket betyder at vi primært arbejder med patienten i dennes eget hjem, da vi tror på at man bedst heles i egen kontekst og rammer.

Teamet i Fusionsklinikken består af:
Leder, psykiater, læge, endokrinologer, sygeplejersker, socialrådgiver, diætist, fodterapeut og sekretær. Tilsammen danner vi en unik personalegruppe kendetegnet ved et stærkt sammenhold, en tårnhøj trivsel og en fælles lyst og nysgerrighed til fortsat udvikling, som sjældent set.

Vi tilbyder:
• Oplæring med udgangspunkt i din kompetenceprofil

• Mentorordning

• Et utroligt spændende job med varierende opgaver og udfordringer, hvor du virkeligt kommer til at gøre en forskel for patienterne

• Blive en del af et tværfagligt, velkvalificeret og særdeles velfungerende team

• Faglig sparring og supervision som en del af det daglige arbejde

• En åben omgangstone, med plads til masser af latter

• En synlig og nærværende leder der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt

Nogle af dine opgaver
• At være med til at videreudvikle Fusionsklinikken

• Samtaler og opfølgning med patienter i patientens hjem, eller i en af klinikkerne i syd og øst

• Varetage kontakt til relevante samarbejdspartnere i primær/sekundær regi.

• Forestå psykoedukation og undervisning af patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere

• Udføre blodprøvetagning og EKG (oplæring tilbydes)

• Varetagelse af fodscreening (oplæring tilbydes)

• Bidrage til implementering af nye arbejdsgange og tiltag vha. forbedringsmodellen

Vi forestiller os, at du er:
• Sygeplejerske med psykiatrisk erfaring

• Er nysgerrig på at lære nyt og indstillet på en fleksibel og fagligt udfordrende hverdag, med ofte meget komplekse problemstillinger.

• Er glad for at arbejde sammen – men også god til at arbejde selvstændigt

• Er god til at planlægge, overskue og prioritere arbejdsdagen

• Motiveres af at arbejde ud fra en kontinuerlig forbedringsbaseret projekttilgang

• Har kørekort til bil - jobbet vil betyde en del køretid

• Gerne egen bil - dog ikke et krav

Lidt om Fusionsklinikken:
Fusionsklinikken er et ambulant tilbud opstartet i 2020, med et specialiseret tilbud målrettet patienter med både svær psykisk sygdom og diabetes. Hovedklinikken er beliggende i Psykiatrisygehuset i Slagelse og fra 2025 og 2026 med en klinik i Vordingborg og Roskilde. Klinikken drives i regi af Psykiatrien, Midt- og Vestsjællands Hospital i tæt samarbejde med de endokrinologisk afdelinger i Regionen og Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS). Forløbet i klinikken er et tværfagligt, specialiseret ambulant tilbud med fokus på en behandlende indsats i patientens hjem/nærmiljø inspireret af F-ACT modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvor indsatsen tilpasses den enkelte patients behov og revideres løbende afhængigt af patientens psykiske og fysiske tilstand.

Fusionsklinikken tager udgangspunkt i en tværfaglig og brugerinvolverende ramme, og vægter et tværsektorielt samarbejde højt. I daglig praksis betyder det at der afholdes fælles behandlingsmøder, koordinationsmøder og udarbejdes koordinerende indsatsplaner (KIP) - alt sammen med henblik på at kunne tilbyde patienterne den bedst mulig behandling.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere information
Stillingen er på fuld tid og vagtfri. Ansættelsen er betinget af gyldigt B-kørekort.

Samtaler forventes afholdt den 10. juli 2026 i Fusionsklinikken.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte oversygeplejerske/centerchef Mette Wallbohm Olsen.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen hører under overenskomsten: Sundhedskartellet. Startløn kan ses i nedenstående link.

Gældende overenskomst inkl. trin indplacering kan du se på OK-Portalen, søg på 3217. I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Mette Wallbohm Olsen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske/centerchef

Telefon
29 44 94 52

ARBEJDSSTED
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Roskilde
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Slagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Vordingborg

QUICKNR.
053099

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
22. juni 2026

ANSØGNINGSFRIST
6. juli 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3067205//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.