Nine United søger en Fondsrådgiver
NINE UNITED A/S
Er du en ildsjæl med hjertet på det rette sted? Er du selvstændig, fuld af gå-på mod og har du lyst til at bidrage til at vi finder de rigtige projekter? Så er det netop dig vi søger til at varetage den daglige administration af vores to fonde.
OM JOBBET
Du bliver en del af et team på tværs af HR, Fonde og Service i en international virksomhed. Du bliver ansvarlig for fondenes daglige drift, herunder at de lever op til fondsreglerne og fundats.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Planlægning samt afholdelse af bestyrelsesmøder i henholdsvis Nine United Fond og MTHP fond, herunder proaktiv udvælgelse af organisationer samt præsentation på møder
- Opsøgende arbejde i forhold til nye projekter samt udvikle og kvalitetssikre projekter
- Håndtering af bevillinger samt sikring af økonomi samt bevillingsramme
- Udvikling af samt løbende afholdelse af events med medarbejderinvolvering
- Formidling af fondens arbejde internt i organisationen
DIN PROFIL
Som person er du robust, selvstændig og god til mennesker. Du er autentisk, initiativrig og trives i et dynamisk miljø hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du har en naturlig evne til at opbygge relationer og er en dygtig formidler. Du er nysgerrig og har interesse i hvad der rører sig og fanger de gode og målrettede initiativer, som understøtter fondens formål. Du kommunikerer flydende, både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
VI TILBYDER
Du vil blive ansat i en spændende virksomhed med base i den historiske gamle toldbod på havnen i Horsens. Du vil blive en del af en international virksomhed med en bred kontaktflade og få mulighed for at gøre vores medarbejdere stolte. Stillingen er 25-30 timer ugentligt. Vi tilbyder bl.a. sundhedsordning, frokostordning, og gode personalerabatter. Tonen er uformel og bærer præg af, at vi er et hus med mange forskellige typer mennesker og at der er kort afstand mellem medarbejdere og ledelse.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Heidi Wohlert på [email protected] eller +45 42820 108. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, dog senest den 20. juli 2026. Vi gennemgår og afholder samtaler i løbet af august. Tiltrædelse vil være hurtigst muligt.
OM NINE UNITED
Nine United er en international familie af virksomheder, som bygger på et stærkt fundament og historie. Selvom vi er mere end 700 medarbejdere fordelt på 15 lande verden over, deler vi alle den samme arbejdsmoral og er fast besluttede på at arbejde sammen som team. Med brands som &Tradition, Studio 9 og NINE leverer vi designmøbler, belysning og accessories til kunder verden over. Du kan læse mere om Nine United familien her.
Ansøgningsfrist: d. 20. juli 2026
Afdeling: Havnen 1 8700 Horsens
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
