Få opslag som dette inden alle andre

Miljøsagsbehandler til husdyrbrug og virksomheder

Halsnæs Kommune


Vil du være med til at beskytte miljøet og skabe gode løsninger for både borgere og erhverv?

Halsnæs Kommune søger en engageret miljøsagsbehandler til arbejdet med husdyrbrug og øvrige virksomheder. Du bliver også involveret i kommunens arbejde med rottebekæmpelse. Stillingen er oplagt for dig, der ønsker at udvikle dig i en kommune med et stærkt fagligt miljø og højt engagement.

Om jobbet

Du bliver en del af afdelingen Klima og Miljø, hvor vi arbejder med en bred vifte af myndighedsopgaver inden for miljøområdet.

Dine primære arbejdsopgaver i stillingen vil være:

  • Miljøtilsyn med husdyrbrug og virksomheder
  • Sagsbehandling efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrbruglovgivningen
  • Udarbejdelse af godkendelser og tilladelser 
  • Behandling af anmeldelser af dyrehold
  • Tilsyn med gyllebeholdere og håndtering af gødning
  • Dialog med borgere, landmænd og virksomheder
  • Samarbejde med kommunens rottebekæmper og opfølgning på rottesager
  • Opfølgning på tilsyn og håndhævelse

Stillingen vil også kunne omfatte andre opgaver inden for klima- og miljøområdet.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk eller teknisk uddannelse som fx agronom, biolog, miljøingeniør, jordbrugsteknolog eller lignende
  • Er nyuddannet eller har op til et par års erfaring
  • Har lyst til offentlig forvaltning og kan se dig selv i en myndighedsrolle
  • Har interesse for – eller kendskab til – husdyrbrugområdet og miljølovgivning
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Har gode samarbejdsevner og trives med dialog med borgere og virksomheder
  • Har kørekort (kategori B)

Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage positivt til afdelingen.

Hvem er vi?

Klima- og Miljøafdelingen er en afdeling med 12 engagerede og fagligt velfunderede medarbejdere.  Afdelingens opgaver består af koordinering af klimaområdet og varetagelse af kommunens opgaver inden for lovene om miljøbeskyttelse, kystbeskyttelse, jordforurening, husdyrbrug, vandforsyning, varmeforsyning, spildevand og miljøvurdering af projekter. Afdelingen varetager endvidere kommunens strategiske energi- og varmeplanlægning og er primære og koordinerende samarbejdspartner med Halsnæs Forsyning.

Vi har stor fleksibilitet og mulighed for at løse opgaverne selvstændigt. Alle medarbejdere har hver deres spidskompetencer, men i kontoret arbejder vi meget på tværs. Vi har i Klima og Miljø et stærkt arbejdsfællesskab, hvor drivkraften er det tillidsfulde samarbejde, god dialog, muligheden for at udfordre hinanden og lære af vores fejl – og samtidig have plads til humor og smil – også når der er travlt. 

Halsnæs Kommune har en unik natur, og spændende industri og erhverv. Kommunen har ca. 31.000 indbyggere. Vi arbejder i kommunen sammen mod en ambition om at være Nordsjællands bedste arbejdsplads med fokus på trivsel, mod, fleksibilitet og faglighed. 

Yderligere oplysninger

Arbejdsstedet er Rådhuset i Frederiksværk. 

Løn og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst – fuldtidsstilling 37 timer ugentligt.

Vil du høre mere? Ring til leder af Klima og Miljø, Niels Hedegaard Jørgensen på tlf. 2366 9223.

Send din ansøgning senest den 10. august 2026. Vi holder 1. runde samtaler den 17. august og 2. runde samtaler den 21. august 2026.

Forventet start: 1. oktober 2026.


Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Halsnæs Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3067348//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.