Vil du være med til at udvikle fremtidens pædagogiske praksis i Kærdammen?
Brøndby Kommune
For børnene er du ikke bare pædagog. Du er hele forskellen.
Brænder du for børns trivsel, udvikling og læring? Motiveres du af at skabe stærke fællesskaber, hvor både børn og voksne har mulighed for at vokse, lære og lykkes?
Så kan det være dig, vi leder efter til Børnehuset Kærdammen.
Vi er godt i gang med en spændende udvikling
I Kærdammen arbejder vi målrettet med at udvikle en pædagogisk praksis, der skaber de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi tror på, at stærk pædagogik skabes gennem refleksion, nysgerrighed og et vedvarende fokus på forskning og ny viden om børn.
Derfor er vi godt i gang med at udvikle vores læringsmiljøer, vores organisering og vores samarbejdsformer, så vi kan skabe endnu stærkere fællesskaber for både børn og voksne.
Hos os får du ikke blot et job – du får mulighed for at blive en del af en arbejdsplads i bevægelse, hvor faglighed, udvikling og engagement er drivkraften bag vores arbejde.
Hvem er vi?
Vores pædagogiske fundament tager afsæt i Brøndby Kommunes børnesyn og den styrkede pædagogiske læreplan. Vi arbejder målrettet med børnefællesskaber, medbestemmelse og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Kærdammen er organiseret i to afdelinger:
- En afdeling for de yngste børn og mellemgruppen.
- En afdeling for de ældste børn.
Vi har to vuggestuegrupper, en mellemgruppe og en børnehavegruppe fordelt på to matrikler. Selvom vi fysisk er placeret på hver sin side af vejen, arbejder vi som ét samlet hus med et fælles ansvar for alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Din rolle
Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog – gerne med interesse for arbejdet med de yngste børn.
Du bliver en vigtig medspiller i den fortsatte udvikling af vores pædagogiske praksis og får mulighed for at bidrage med dine idéer, perspektiver og kompetencer. Vi ønsker kolleger, der tør stille spørgsmål, udfordre vaner og være nysgerrige på nye måder at skabe læringsmiljøer på.
Hos os tror vi på, at læring ikke kun gælder børnene. Vi er et lærende fællesskab, hvor også de voksne udvikler sig gennem samarbejde, refleksion og faglig sparring.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pædagog.
- Er nysgerrig, engageret og motiveret af faglig udvikling.
- Har lyst til at være en aktiv del af Kærdammens fortsatte udvikling.
- Kan formulere dig tydeligt og fagligt både mundtligt og skriftligt.
- Skaber stærke relationer til både børn, forældre og kolleger.
- Er kreativ, initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Har viden om eller interesse for børns sprogtilegnelse.
- Trives i et tæt samarbejde med kolleger og ledelse.
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, bidrage og udvikle dig sammen med os.
Det får du hos os
- En varm velkomst og en gennemarbejdet onboarding.
- Mulighed for at præge den fortsatte udvikling af vores pædagogiske praksis og stærke læringsfællesskaber.
- En arbejdsplads med fokus på tidlig indsats, sprog, bevægelse, kultur og mangfoldighed.
- Plads til refleksion, faglige ambitioner og nye idéer.
- Dygtige og engagerede kolleger, der hjælper hinanden og løfter i flok.
- Et stærkt socialt fællesskab præget af humor, åbenhed og god energi.
- Medlemskab af den traditionsrige Klub Kærdammen.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Du bliver ansat efter overenskomsten for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv. mellem KL og BUPL, hvor din løn fastsættes efter overenskomstens grundlønstrin og derudover – hvis relevant i forhold til stillingen og din erfaring og kompetencer – funktionsløn, kvalifikationsløn samt tillæg jf. forhåndsaftale i Brøndby Kommune.
Ansøgning:
Vi har en ledig stilling fra 1. august eller efter aftale. Vi ansætter løbende så hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send gerne din ansøgning og CV.
Vi glæder os til at høre fra dig og hvis du skulle have nogle spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Gudrun Arnadottir på [email protected] / 20188398 eller Souschef Malene Damkjær på [email protected] / 21580630 for yderligere information.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Afdeling: Børnehuset Kærdammen
Ansøgningsfrist: 23 July 2026
Placering: Lysedammen 42, 2605, Brøndby
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
