Bliv IT Supporter i LEGOLAND® Billund
LEGOLAND ApS
Stedets navn
LEGOLAND Billund
Job placeringer
DK-Billund
Job-id
2026-12906
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Kontrakttype
Fastansat
Beliggenhed (land-stat-by)
DK-Billund
Roller og ansvar
Bliv IT Supporter i LEGOLAND® Billund
Vil du være med til at sikre stabil og effektiv IT-drift på tværs af LEGOLAND® Billund Resort? Har du solid teknisk forståelse, et stærkt servicegen og erfaring med IT-support og fejlfinding i en driftsorienteret hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en IT Supporter, der har lyst til at arbejde med support, drift og praktiske IT-opgaver i en spændende, travl og international organisation.
Som IT Supporter bliver du en vigtig del af Technology Operationsteamet, hvor du bidrager til den daglige drift og support af IT-løsninger på tværs af LEGOLAND Billund Resort. Du hjælper med at sikre, at vores attraktioner, hoteller og administrative funktioner har velfungerende IT-systemer, så både gæster og medarbejdere får den bedst mulige oplevelse.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Yde daglig IT-support til medarbejdere på tværs af resortet
- Fejlsøge og løse hardware-, software- og netværksrelaterede problemer
- Klargøre og vedligeholde pc’er, mobile enheder og andet IT-udstyr
- Understøtte drift og support af End User Computing (EUC) og Point of Sale (POS) systemer
- Registrere, følge op på og løse incidents og service requests via vores system
- Deltage i implementering af lokale og globale IT-projekter
- Bidrage til løbende forbedringer af IT-services og arbejdsprocesser
Kvalifikationer og erfaring
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en IT-supportfunktion eller lignende rolle
- Har grundlæggende viden om Windows, Microsoft 365, hardware og netværk
- Gerne har erfaring med ITSM-værktøjer som ServiceNow eller tilsvarende
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Er serviceminded og trives med kontakt til mange forskellige brugere
- Kommunikerer godt på både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
Fordele
Vi tilbyder:
Hos LEGOLAND® bliver du en del af Merlin Entertainments - en global forlystelsesvirksomhed med fokus på udvikling, teknologi og gode gæsteoplevelser. Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i en international og dynamisk organisation, hvor ingen dage er ens. Du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling samt mulighed for at blive en del af stærke arbejdsfællesskaber.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Technology Operation Manager Martin Madsen på [email protected].
Vi gennemgår ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hellere i dag end i morgen via linket nedenfor. Vi glæder os til at høre fra dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

