Ohøj! Kom med ombord - vi søger pædagoger
Rødovre Kommune
Kan du ro i takt? Så tag endelig kontakt
Når du kommer med ombord på Skibet, vil du opleve, at det er børnene, vi er her for, og de skal have et godt børneliv hos os.
Her i Skibet:
- skal børnene føle sig som en betydningsfuld del af den samlede besætning
- er der plads til børnenes fantasi og nysgerrighed
- er kerneopgaven at skabe rammen for, at hvert enkelt barn udvikler sig og oplever at føle sig kompetent
Om Børneinstitutionen Skibet
Vi søger pædagoger til både vores vuggestue- og børnehavebørn.
Vi arbejder, så meget som hverdagen tillader, i små og store grupper, både på egen stue og på tværs af stuer og afdelinger.
Vi er optaget af arbejdet med at skabe kvalitet for alle børn og et børnemiljø, hvor der er plads til alle børn. Vi har fokus på legen, børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaber, og de voksnes ansvar for dette.
Vi ligger i skønne omgivelser i Islev ikke langt fra Vestvolden. Vi har mange legepladser i området, som vi bruger. Vi tager tit vores ladcykler på ture; både til kulturoplevelser, ud i naturen og på stranden.
Vi har en stor attraktiv legeplads, der kan udfordre børnene. Der er mulighed for boldspil på boldbanen, gemmeleg i skoven, cykling og mulighed for at finde masser af krible krable-dyr i buskene.
Vi har en bålplads, hvor vi laver snobrød i alverdens farver, mælkebøttepandekager; kun fantasien sætter grænser.
Børneinstitutionen Skibet er en integreret institution fordelt på to afdelinger, Styrbord, Vårfluevej 15 og Bagbord, Admiralvej 27. Vi ligger tæt på både Islev Station, bus 7A og bus 200S, og tæt på afkørsel 23, så du nemt kan komme til os.
Din profil
Du er uddannet pædagog. Er du nyuddannet, er vi nysgerrige på din nyeste viden fra dit studie, og du vil få dygtige og gode kollegaer at sparre med. Har du erfaring er vi åbne for at lære nyt, og vi kan tilbyde pædagogisk sparring, så vi udvikler os sammen.
Vi søger pædagoger 37 timer om ugen. Timetallet er til forhandling.
For dine kolleger, er det vigtigt, at du er bevidst om dit pædagogiske ansvar, og at du har mod på at være med til at sætte kursen for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse i et respektfuldt samarbejde.
For ledelsen er det vigtigt, at du er fagligt velfunderet, normkritisk og refleksiv i din tilgang til det pædagogiske arbejde og i dit samarbejde med alle, da vores vision er, at blive det bedste dagtilbud for alle børn med en høj faglig kvalitet i pædagogisk praksis.
Vi er klar over, at alle har forskellige kompetencer, men vi bliver glade for at se, at:
- Du kan finde værdi i at samarbejde på tværs med vuggestue-, børnehavebørn og vores §4 gruppe
- Du er åben for nye perspektiver
- Du har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt i samspil med børn, kollegaer og ledelse
Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af et fagligt arbejdsfællesskab, hvor det er åben dialog, fælles faglige refleksioner og kerneopgaven, der binder os sammen, og humoren der gør det hele lidt lettere.
Her er plads til visioner, nysgerrighed og forskellighed, og vi lytter til hinanden.
Når du træder ombord hos os, vil du blive budt velkommen af Kaptajnen og Næstkommanderende, så du kommer godt fra land.
Vi er særlig stolte af, at vi:
- er en faglig stærk personalegruppe med et højt ambitionsniveau på børnenes vegne
- værner om hinanden og det gode arbejdsmiljø. Vi har det godt sammen; også i personalerummet og til sociale arrangementer
- har fokus på udviklingspotentialer, og at alle pædagoger kan noget forskelligt som gør, at børnene bliver tilbudt et alsidigt læringsmiljø. Vi er en mangfoldig personalegruppe, der spænder bredt i alder, køn og etnicitet.
- har en ledelse, der lytter og som giver rum og plads til en reflekteret pædagogisk praksis, og som er tæt på os i dagligdagen, når vi har brug for dem
Kulturen kan være svær at føle på, så du må meget gerne kigge forbi vores skønne Skib.
Du er også mere end velkommen til at ringe på 36378980 eller læse mere om os på vores hjemmeside: https://rk-biskibet.aula.dk/, hvor du også kan finde den seneste tilsynsrapport fra maj 2026.
Vi glæder os til at læse din ansøgning, men du er også velkommen til at kigge forbi med din ansøgning i hånden.
LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Læs mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte kaptajn Christina Olsen 36378980.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 9. august 2026. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
