Få opslag som dette inden alle andre

Bliv klinisk sygeplejespecialist på D2 – Psykiatrisk Center Sct. Hans

Region Hovedstaden



Brænder du for at omsætte evidens til praksis og gå forrest i udviklingen af sygeplejen til en af psykiatriens mest komplekse patientgrupper? På D2 får du en nøgleposition, hvor din faglighed gør en mærkbar forskel – tæt på hverdagen og med udsigt til både Roskilde Fjord og ny viden.

Om afsnit D2
Afsnit D2 er et lukket retspsykiatrisk afsnit i det vi kalder Udsigten med plads til 16 patienter, og vi er midt i en god proces med at bygge vores afsnit op i tæt samarbejde med tværgående kolleger.

Vi arbejder i tværfaglige kontaktteams, hvor vi interesserede lytter til hinandens input, og hvor faglighed, samarbejde og respekt er omdrejningspunktet i vores arbejde.

Vores tilgang til patienter og kolleger
På afsnit D2 kan du bringe sygeplejefaglighed og dine erfaringer med relationsarbejde stærkt i spil, og da vores patienter ofte er indlagt i længere forløb, får du mulighed for at se effekten af din indsats for patienterne.

Du kommer til at arbejde i tværfaglige individuelle kontaktteams med pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter samt socialrådgiver, psykolog og læge. I har et tæt samarbejde om at skabe rammerne for den bedste pleje og behandling til den enkelte patient.

Din faglige erfaring er vigtig i dit daglige arbejde, hvor du samarbejder med dine kolleger om at forebygge ny kriminalitet og skabe rammer for et liv med mening for patienterne.

En opgave der har stor samfundsrelevans.

Din rolle
Som klinisk sygeplejespecialist bliver din kerneopgave at udvikle sygeplejefaglig kvalitet i praksis – både gennem egen specialiserede, kliniske indsats og ved at styrke dine kommende kollegers kompetencer, dokumentation og evaluering af sygeplejen.

Du indgår i tæt samarbejde med afsnittets ledelsesteam og bidrager til driftsnær udvikling på D2 og på tværs af Sct. Hans.

Dine opgaver

  • Udøve og udvikle evidensbaseret sygepleje på avanceret niveau – medansvar for at øge faglighed og kvalitet i afsnittet.
  • Bidrage til kollegaers kompetenceudvikling gennem sidemandsoplæring, vejledning og undervisning.
  • Fungere som rollemodel og faglig ekspert for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med fokus på kvalitet i praksis.
  • Arbejde med kvalitetsforbedringer og implementere nye initiativer på baggrund af forskningsbaseret praksis.
  • Være rollemodel og aktiv aktør i kulturforandring ift. dobbeltdiagnose.

Vi tilbyder

  • Erfa-gruppe for kliniske sygeplejespecialister – sparring og vejledning i rollen.
  • Skræddersyet introduktion til retspsykiatrien med faglige introduktionsdage.
  • Et arbejdsmiljø med høj trivsel, hvor vi interesserer os for hinanden og passer på hinanden.
  • Karrieresamtaler: Vi har en løbende dialog om dig og dine udviklingsmuligheder de første to år, så vi kan støtte dig i dine ønsker og valg.
  • Rum for idéer og udvikling: Vi er åbne for nye måder at gøre tingene på, og vi er interesserede i at høre dine input og de erfaringer, du har med dig.

Hvem er du?

  • Du er autoriseret sygeplejerske med solid psykiatrisk erfaring.
  • Du har en master eller kandidat – eller plan for at tage den inden for den nærmeste fremtid.
  • Du trives i tværfagligt samarbejde og har stærke formidlingsevner i både skrift og tale.
  • Du underviser, vejleder og støtter gerne kollegaer og motiveres af at udvikle klinisk praksis med afsæt i aktuel forskning.

Det praktiske - Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er i blandede vagter med arbejde hver 2. weekend. Tiltrædelse: 1. september 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske eller sygeplejerske med kandidat eller mastergrad. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Ahmed Abdullah på 38642137 eller [email protected].

Afsnit D2 hører til på Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej 2, 4000 Roskilde.

Centeret er organisatorisk forankret under Amager og Hvidovre hospital.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og lære dig bedre at kende.
Ansøgningsfrist: 12. juli 2026.

Ansøgningsfrist: d. 12. juli 2026

Lokation: Amager og Hvidovre Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3067837//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.