Få opslag som dette inden alle andre

Forskningsassistent til forskning i hjerte-kar-sygdom og forebyggelse

Region Hovedstaden



Hjertecentret, Rigshospitalet
Vil du arbejde tæt sammen med en professor i sygepleje, få erfaring med klinisk forskning i et højt specialiseret miljø og samtidig forberede en ph.d.-protokol inden for børn, unge og nikotinforebyggelse?

Ved forskningsenheden IMPACT i Hjertecentret på Rigshospitalet søges en ambitiøs og engageret sygeplejerske til en tidsbegrænset stilling som forskningsassistent tilknyttet professor i sygepleje Selina Kikkenborg Berg.

Stillingen giver mulighed for at blive en aktiv del af et voksende forskningsmiljø med fokus på sygepleje, hjerte-kar-sygdom, patienter og pårørende, forebyggelse samt børn og unges sundhed. En central del af stillingen vil være at medvirke til udvikling af et forskningsprojekt om nikotinposer/snus og unges hjerte-kar-sundhed med henblik på udarbejdelse af ph.d.-protokol og fondsansøgninger.

Det planlagte ph.d.-projekt undersøger blandt andet, hvordan nikotinposer påvirker blodtryk og hjerte-kar-system hos unge, samt hvordan målrettet sundhedskommunikation kan øge motivationen for at stoppe brugen. Projektet omfatter både kliniske målinger, spørgeskemadata og forebyggelsesindsatser rettet mod unge.

Om stillingen
Du vil indgå i professorens samlede forskningsaktiviteter og få en vigtig rolle i at understøtte og drive forskning i Hjertecentret. Arbejdet vil spænde fra praktiske forskningsopgaver til akademisk udviklingsarbejde og projektforberedelse.

Stillingen er særligt relevant for dig, der ønsker forskererfaring og et fremtidigt ph.d.-forløb.

Arbejdsopgaver
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Bidrag til udvikling og koordinering af forskningsprojekter
  • Medvirken til udarbejdelse af ph.d.-protokol inden for nikotinposer/snus og unge
  • Litteratursøgning og videnskabeligt skrivearbejde
  • Dataindsamling og projektkoordination
  • Praktisk understøttelse af igangværende studier i Hjertecentret
  • Kontakt med samarbejdspartnere, patienter, unge deltagere og uddannelsesinstitutioner
  • Bidrag til fondsansøgninger, abstracts og forskningsformidling
  • Administrative og organisatoriske opgaver relateret til forskning
  • En ugentlig dag i klinik som sygeplejerske

Du vil få indsigt i hele forskningsprocessen – fra idéudvikling og studiedesign til gennemførelse, analyse og formidling.

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har dansk autorisation som sygeplejerske
  • Har cand.cur. eller tilsvarende videreuddannelse
  • Har interesse for forskning og akademisk arbejde
  • Er fagligt nysgerrig og motiveret for at udvikle forskningskompetencer
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og har gode samarbejdsevner
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har videreuddannelse inden for sundhedspleje eller erfaring med børn og unge. Kardiologisk indsigt og erfaring er også en fordel.

Vi tilbyder

  • Indblik i klinisk forskning på højt niveau
  • Mulighed for faglig og akademisk udvikling med henblik på ph.d.-forløb
  • Deltagelse i et engageret og tværfagligt forskningsmiljø
  • Erfaring med forskningsmetoder, projektudvikling og videnskabelig formidling
  • Et arbejde med høj samfundsmæssig relevans inden for børn, unge og forebyggelse

Stillingen er tidsbegrænset i et år og ønskes besat 1. september 2026. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Selina Kikkenborg Berg, Hjertecentret, Rigshospitalet: [email protected].

Ansøgningsfrist: 5. juli 2026

Ansøgningsfrist: d. 5. juli 2026

Lokation: Rigshospitalet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3067839//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.