Få opslag som dette inden alle andre

Mere end en stilling: Vi søger en sygeplejerske til et kollegialt stærkt tværfagligt team i Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, OUH Odense

Region Syddanmark


Brænder du for at gøre en forskel for patienter og pårørende, i et kirurgisk speciale? Motiveres du af faglige udvikling, tæt tværfagligt samarbejde og muligheden for løbende kompetenceudvikling?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye sygeplejerskekollega.
Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor høj faglig kvalitet, stærkt kollegaskab og Patienten Først går hånd i hånd. Vi søger en engageret sygeplejerske, der ønsker at bidrage til den gode patientoplevelse og samtidig være med til at videreudvikle vores tværfaglige samarbejde.

En hverdag med variation, ansvar og faglig udvikling
Du får mulighed for at anvende og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer. Hverdagen er alsidig, og du vil møde patienter i mange forskellige forløb – fra akutte indlæggelser til planlagte operationer.
Vores ortopædkirurgiske speciale spænder bredt og omfatter blandt andet:

  • Traume- og håndkirurgiske patienter
  • Planlagte hofte- og knæoperationer
  • Infektions-, sår- og amputationspatienter
  • Skulder- og albuepatienter
  • Fod- og ankelpatienter

Det giver dig en unik mulighed for at opbygge stærke kompetencer inden for flere områder af den ortopædkirurgiske sygepleje.

Tværfaglighed som styrke
Hos os står du aldrig alene. Vi arbejder i tværfaglige teams, hvor dagen starter sammen, og hvor alle faggrupper bidrager med deres særlige kompetencer. Teamet består blandt andet af:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Fysioterapeuter
  • Ergoterapeuter
  • Sekretærer

Sammen planlægger og koordinerer vi patientforløbene med fokus på rehabilitering, kvalitet og sammenhæng. Vi lægger stor vægt på et tæt samarbejde med både patienter og pårørende, og derfor søger vi en kollega, som trives i et temaorienteret miljø.

Et arbejdsmiljø præget af fællesskab og respekt
Vi er en mangfoldig medarbejdergruppe med forskellige erfaringer, aldre og kompetencer. Fælles for os er, at vi værdsætter det gode kollegaskab og tror på, at et stærkt arbejdsmiljø skabes gennem åbenhed, dialog, tillid og gensidig anerkendelse.
Vi arbejder aktivt med "det gode medarbejderskab" og prioriterer trivsel højt. Hos os bliver du en del af en kultur, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og fejrer succeser sammen.

En grundig introduktion, der giver dig en tryg start
Vi ved, at en god start er afgørende. Derfor tilbyder vi et individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsforløb, som tager udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer.
Vi arbejder med MySkills og relevante kompetencekort, som gennemgås og godkendes i tæt samarbejde med din daglige vejleder og afdelingens kliniske sygeplejespecialister.
Du får tilknyttet to mentorer, som støtter dig både fagligt og kollegialt gennem hele introduktionsperioden. De fungerer som sparringspartnere i din læring og hjælper dig med at blive tryg i både opgaver, arbejdsgange og fællesskabet.
Det er et introduktionsforløb, vi er stolte af – og som vores nye kolleger fremhæver som en af afdelingens store styrker.

Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med weekendvagt gennemsnitligt hver 3. weekend. Arbejdstiden tilrettelægges primært som dag/aften eller dag/nat.
Vi søger dig, som:

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har lyst til faglig udvikling og læring
  • Trives i et tværfagligt samarbejde
  • Er engageret, ansvarlig og positiv
  • Har et mindset hvor Patienten Først og godt og stærkt arbejdsmiljø præger din tilgang

Vi glæder os til at byde dig velkommen i en afdeling, hvor faglighed, udvikling og fællesskab går hånd i hånd.
Se gerne vores Instagram profiler: Instagram

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse, og at du kan se dig selv som kommende sygeplejerske i vores afdeling. Vi ser frem til at modtage en ansøgning fra dig, senest d. 24. juli 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Vi har sommerferie på skift – så hvis vi ikke tager telefonen, ring da gerne videre
Oversygeplejerske Laura Kjær Andersen på tlf. 29 40 91 41 eller mail
Oversygeplejerske Trine Ahlmann Pedersen tlf. 20100632 eller mail
Chefsygeplejerske Malene Mink Kristensen tlf. 2162 0629 eller mail

FTR-suppleant for sygeplejersker og radiografer/TR DSR Trine Eg Kruse kan ligeledes kontaktes: Tlf. 24 42 55 27

Afdeling: Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: d. 24. juli 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3068117//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.