Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med teamkoordinatorfunktion søges

Hvidovre Kommune



Vær med til at opbygge et nyt demensafsnit på Dybenskærhave Plejehjem
Brænder du for demens og vil du sætte dit faglige præg helt tæt på beboerne?
Så har du nu en unik mulighed for at være med fra starten.

Vi åbner et nyt demensafsnit, hvor rammerne er på plads og hvor du bliver en nøgleperson i at forme kultur, praksis og stærke løsninger i hverdagen.

Din rolle – faglig og samlende
Du får en central funktion, hvor du både arbejder klinisk og koordinerende. Du:

  • varetager pleje, omsorg og akutte sygeplejefaglige opgaver
  • koordinerer driften i tæt samarbejde med afdelingslederen
  • vejleder og sparrer med kolleger i praksis
  • sikrer implementering af faglige metoder
  • udarbejder handleplaner og samarbejder tæt med pårørende
  • skaber struktur, følger op og faciliterer beboerkonferencer

Kort sagt: Du er med til at sikre høj faglighed og en tryg hverdag for beboerne.

Team og hverdag
Afsnittet har 12 beboere og er under opbygning. Du bliver en vigtig del af at skabe et stærkt tværfagligt fællesskab med SSA’er, SSH’er og socialpædagog.

Du arbejder tæt sammen med afdelingsleder Jeanette, som brænder for demensområdet, og vi har et stærkt samarbejde med Torndalshave, vores anden demensafdeling, der ligger på en separat matrikel.

Arbejdstid
Primært dagvagt

Øvrige vagter efter aftale

Weekend hver 4. weekend

Derfor skal du vælge os
Hos os får du:

  • mulighed for at opbygge et nyt afsnit fra bunden
  • en central rolle med indflydelse og ansvar
  • et stærkt fagligt miljø med fokus på trivsel og udvikling
  • tæt ledelsessparring og gode kolleger

Faglig udvikling og hverdag
Vi investerer i dig fra start med bl.a.:

  • 5-dages demenskursus
  • demensvejlederuddannelse
  • kurser i magtanvendelse og nænsom nødværge

Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg (Tom Kitwood) og har fokus på høj faglighed, triage, tidlig opsporing og beboerkonferencer. Vi skal sammen udvikle et koncept for fastlagt supervision og brug af debriefing.

Du får grundig onboarding, fast sparringsmakker og løbende supervision.
Og ja – vi prioriterer også fællesskabet med morgenbrød og sociale arrangementer.

Hvem er du?
Vi håber, du:

  • er sygeplejerske med interesse for demens og gerne erfaring fra området
  • bevarer ro og overblik – også i komplekse situationer
  • kommunikerer stærkt og arbejder helhedsorienteret
  • tager ansvar og bringer din faglighed aktivt i spil

Om Dybenskærhave
Hos os er der plads til både faglighed, nærvær og humor. Vi arbejder ud fra værdierne respekt, sammenhold, faglighed og tillid – og det mærkes i hverdagen.

Dybenskærhave rummer i alt 4 afdelinger; 3 afdelinger med 24 beboere i hver, heraf er en afdeling delt i et demensafsnit og et plejeafsnit, der arbejder tæt sammen. Derudover 1 demensafdeling, Torndalshave, med 12 beboere, der ligger på en separat matrikel. Omkring beboere, pårørende og medarbejdere står et stærkt tværfagligt team bestående af: Aktivitetsteamet, Serviceteamet, Ernæringsteamet, to Kvalitetssygeplejersker, hvoraf den ene er klinisk vejleder, Elevansvarlig og Administrationsteamet samt vores nyansatte vagtplanlægger.

Du kan læse mere om os, vores værdier og de spændende aktiviteter vi er i gang med på vores hjemmeside her Plejehjemmet Dybenskærhave.

Ansøgning
Vi gør det lidt anderledes:

Send dit CV og svar kort på disse refleksionsspørgsmål:

    • Beskriv en situation, hvor du formidler og vejleder i din faglighed i praksis. Hvad gør du for at sikre, at budskabet bliver forstået af både kollegaer, pårørende og beboere?
    • Hvordan vil du bidrage til at opbygge et nyt demensafsnit? Beskriv hvordan du konkret vil bringe din faglighed i spil, og hvordan du vil arbejde med at få de faglige metoder ind i det daglige arbejde?
    • Giv et eksempel på, hvordan du vil danne relation til beboerne. Hvad kan du som person bidrage med til deres hverdag?
    • Hvad er vigtigt for dig på en kommende arbejdsplads?
    Ansøgningsfrist: 12. juli 2026

    Samtaler afholdes i uge 30 og 31
    Opstart: 1. september 2026

    Har du spørgsmål, så kontakt Jeanette på [email protected] / 50 84 40 37 eller Britt-Marie på [email protected] / 93 51 61 98.

    Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

    Vi glæder os til at høre fra dig og til at skabe noget nyt sammen med dig!

    Ansøgningsfrist: d. 12. juli 2026

    Afdeling: Byvej 201 2650 Hvidovre

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Hvidovre Kommune



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 12.07.2026
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Hvidovre Kommune

    Hovedkontor: Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

    Hvidovre Kommune ligger tæt på København og kombinerer storbyens muligheder med kystområder, grønne områder og lokale fællesskaber. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og byliv for mere end 50.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og nærhed til borgerne.


    Mere info om virksomheden

    Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://nyuddannet.dk/job/3068549//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.