Bavneskolen – en del af 5-Kløverskolerne i Faxe Kommune søger to lærere
Faxe Kommune
Vi søger to engagerede lærere til faste fuldtidsstillinger pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt:
- En lærer i tysk
- En lærer i håndværk og design
Du er meget velkommen til at byde ind med dine øvrige fagkompetencer. Vi er åbne for forskellige fagrækker, og stillingerne kan blandt andet kombineres med engelsk, billedkunst, idræt og dansk.
Er du motiveret for at skabe inspirerende læringsmiljøer, hvor eleverne trives, lærer og udvikler sig? Vægter du samarbejde, faglig sparring og stærke relationer højt? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingerne
Vi søger to lærere, der brænder for deres fag og ønsker at gøre en forskel for børn og unge i et stærkt fagligt og pædagogisk fællesskab.
For læreren i håndværk og design kan undervisningen primært være knyttet til det praktiske og kreative fagområde, hvor elevernes håndværksmæssige færdigheder og skaberglæde er i fokus.
For læreren i tysk søger vi en engageret sproglærer, der kan skabe motivation og nysgerrighed omkring sprog, kultur og kommunikation.
Erfaring er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har relevante linjefag og lyst til at udvikle dig i rollen som lærer.
Om Bavneskolen
På Bavneskolen har vi et stærkt pædagogisk fundament i PALS, hvor fokus på positiv adfærd har stor betydning for elevernes trivsel og læring. Vi arbejder på tværs af årgange og klasser, hvilket skaber en stærk kollegial sammenhængskraft.
Vores undervisningsmiljøer er inspireret af NEST-principperne, hvor tydelig struktur og visuel understøttelse er centrale elementer. Derudover arbejder vi med co-teaching i dele af undervisningen for at styrke både elevernes faglige og sociale udbytte gennem tæt voksenkontakt.
I stillingerne kan der også kunne indgå timebankstimer med fokus på co-teaching inden for dine kompetenceområder.
Vi lægger vægt på, at du
- er læreruddannet
- er relationsstærk og formår at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer
- har lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde
- arbejder struktureret, tydeligt og kan lede klasserummet
- møder eleverne med en anerkendende tilgang og et børnesyn, der bygger på, at ”alle børn gør det godt, når de kan”
- er engageret i både elevernes faglige og sociale udvikling
Vi værdsætter gode relationer: både til elever, kolleger og forældre. Vi forventer, at du trives i det tætte samarbejde, der kendetegner hverdagen på skolen.
Vores fokusområder
Som en del af Bavneskolen arbejder vi med fire centrale fokusområder:
- Børn i fællesskaber: ”Alle børn gør det godt, når de kan”, herunder PALS
- Elevfravær: ”Det er vigtigt, du er her”
- Læsestrategien Literacy
- Co-teaching, NEST-inspireret tilgang og god klasseledelse
Praktiske oplysninger
Vi er optagede af at finde de rette kollegaer til Bavneskolen og behandler derfor ansøgninger løbende. Tiltrædelse ønskes senest 1. oktober 2026, men vi hører meget gerne fra dig, hvis du har mulighed for at starte tidligere.
Du er derfor meget velkommen til at kontakte os for en rundvisning og høre mere om din måske kommende arbejdsplads.
For nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder på Bavneskolen:
Malene Grün eller Anders Holm
Tlf. 23 62 81 09 / 21 62 10 88
E-mail: [email protected] / [email protected]
Stillingerne er på fuld tid: 37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist: 9. august 2026
Samtaler afholdes: 12. august 2026 i tidsrummet kl. 15.30–20.00
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: d. 9. august 2026
Afdeling: Bavnestræde 36, Dalby 4690 Haslev
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

