Få opslag som dette inden alle andre

Procurement Legal Advisor - Bidrag til stærk indkøbsjura i forretningen

Norlys



Lokation: Aarhus eller København

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem jura, indkøb og forretning? Motiveres du af at omsætte komplekse juridiske problemstillinger til løsninger, der skaber værdi i praksis? Trives du i en rådgivende rolle med høj grad af ansvar og mange interessenter? Så er det måske dig, vi søger som Procurement Legal Advisor.

Bliv en betroet sparringspartner i Procurement

Du bliver en del af Procurement Compliance & Sustainability, bestående af syv medarbejdere, hvor I arbejder tæt sammen om at styrke den juridiske og kommercielle kvalitet i vores indkøb. Vi er en strategisk funktion med høje ambitioner og en central rolle i at understøtte forretningen.

Du indgår i et fagligt stærkt team, hvor vi fungerer som rådgivere for hele Category Management. Her får du mulighed for at bringe din juridiske faglighed i spil i en forretningsnær kontekst, hvor samarbejde, sparring og fælles løsninger er afgørende.

Skab værdi gennem juridisk sparring

Som Procurement Legal Advisor bliver du en central sparringspartner på juridiske og kommercielle spørgsmål i forbindelse med leverandørsamarbejder og indkøb. Du fungerer som bindeled mellem jura og forretning og sikrer, at vi træffer beslutninger på et solidt juridisk grundlag uden at miste fokus på forretningens behov.

Du arbejder tæt sammen med Sourcing Managers og ledelsen i Category Management og er med til at sikre, at kontrakter, udbud og processer er både compliant og forretningsunderstøttende.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Yde juridisk sparring til Category Management og Sourcing på kontrakter og leverandørsamarbejder
  • Rådgive om relevante juridiske områder, herunder udbudsret, kontraktret, persondata og ESG
  • Understøtte og deltage i større forhandlinger med leverandører
  • Kvalitetssikre udbudsmateriale og indkøbsprocesser
  • Udvikle og vedligeholde kontraktskabeloner og standarder
  • Sikre compliance og governance i samarbejde med relevante funktioner.

Brobygger mellem jura og forretning

Vi forestiller os, at du har en juridisk uddannelse – f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur. kombineret med erfaring fra en rådgivende rolle, hvor du har arbejdet i krydsfeltet mellem jura og forretning.

Du har en stærk forretningsforståelse og et kommercielt mindset, som gør dig i stand til at omsætte juridiske krav til løsninger, der fungerer i praksis. Du arbejder struktureret og selvstændigt og trives med at navigere i selvstændige komplekse problemstillinger.

Som person er du relationsskabende og kommunikativ, og du formår at opbygge tillid og skabe værdi gennem sparring på tværs af organisationen.

Helt konkret ser vi gerne, at du:

  • Har et par års erfaring med kontraktret, udbud og/eller indkøb
  • Arbejder struktureret, analytisk og med høj faglig kvalitet
  • Er en stærk stakeholder manager og rådgiver på tværs af niveauer
  • Kan formidle kompleks jura i et klart og anvendeligt sprog
  • Har en god forretningsforståelse og blik for kommercielle hensyn
  • Kommunikerer på et professionelt niveau på både dansk og engelsk.

Vil du være med til at styrke den juridiske kvalitet i vores indkøb?

Hvis du er nysgerrig efter at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Frank Nørgaard, på telefon 2929 9992 eller på mail [email protected].

Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.

Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Processen forventes dog at tage lidt længere tid grundet sommerferie.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norlys



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norlys

Hovedkontor: Tietgensvej 4, 8600 Silkeborg

I Norlys forsyner vi over 1 million adresser med elektricitet og internet – både i byerne og på den yderste markvej. Vi skaber bedre muligheder for den enkelte og kæmper for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3069155//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.