Pædagoger til daginstitutionen Stjernegården
Vallensbæk Kommune
Pædagoger til daginstitutionen Stjernegården
Stjernegården søger erfarene og relationskompetente pædagogiske medarbejdere
Vil du være med til at skabe god kvalitet i hverdagen for de yngste og drømmer du om at være med til at sætte et stort aftryk på pædagogikken i et nyt dagtilbud? Og vil du uddannes i ICDP?
Så læs endelig videre!
I Vallensbæk har vi bygget et nyt dagtilbud med plads til tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Dagtilbuddet ligger lige ved siden af Vallensbæk Skole og Vallensbæk Vand- og Idrætsby og hedder Stjernegården. Stjernegården åbnede dørene i september 25 hvor vi rykkede ind i vores store flotte institution. Vi udvider løbende med flere børn og i det tidlige efterår er vi klar til at udvide vores vuggestuegrupper. Derfor har vi brug for dygtige pædagogiske medarbejdere – Pædagog, Pædagogisk assistent eller Pædagogmedhjælper til at løfte den opgave i vores vuggestueafdelingen. Du må meget gerne være erfaren og evt. også have prøvet en opstartsproces før.
Stillingerne er på 37 timer og til besættelse 1. september 2026
Som medarbejder i Stjernegården bliver du en del af et helt nyt pædagogisk fællesskab. Vi bygger relationer, værdier og traditioner op fra bunden, og du får stor indflydelse på, hvordan vi sammen former hverdagen og kulturen i huset. Hos os må græsset gerne betrædes, i den forstand at vi er åbne for nye ideer og tiltag, og det er okay at fejle, så længe vi lærer af det. Det er vigtigt for os, at du kan tage initiativ og ansvar, er fleksibel i hverdagen og har lyst til at bidrage med faglighed, nysgerrighed og godt humør.
I vuggestuen søger vi medarbejdere der brænder for arbejdet med vuggestuebørn og som ser en spændende mulighed i at være med til at sætte sit præg på en institution der stadig er ny. Du skal have lyst til at arbejde anerkendende og med barnets perspektiv i fokus og så skal du kunne trives i forandringer.
I opstartsperioden har vi sammen haft tid til at etablere en fælles pædagogik og trygge rammer for det gode, udviklende og sjove børne- og medarbejderliv. Dette er en proces der fortsat er i fuld gang og en proces du som ny medarbejder i Stjernegården, vil blive en stor del af.
I Vallensbæk arbejder vi med ICDP i alle vores dagtilbud, da vi ved, at den gode relation er afgørende for høj pædagogisk kvalitet. Derfor får alle medarbejdere en ICDP-uddannelse, hvis de ikke allerede har en. Vi er også meget optaget af understøttelse af børns sproglige udvikling og arbejder derfor også med Sprogklar og Sangglad – hvilket vi meget gerne fortæller mere om til en samtale. Samtidig er der en masse skøn natur i Vallensbæk og det skal vi selvfølgelig udnytte i vores hverdag med børnene, så hvis du er særligt interesseret i naturen, er det et ekstra plus.
Lyder dette som noget for dig? Så send en ansøgning og dit cv afsted til os.
Ansøgningsfristen er mandag d. 20. juli og vi afholder samtaler tirsdag d. 28. juli.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i Stjernegården i uge 27 og 28 på 47 97 48 50 – spørg efter Mary, vores koordinerende pædagog.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsen følger den gældende overenskomst og der indhentes straffe- samt børneattest.
Nyttige links til dit brug:
http://www.vallensbaek.dk/kommunen-medarbejder-i-vallensbaek-kommune/vallensbaek-kommune/medarbejder-og-ledelsesgrundlag
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: d. 20. juli 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

