Få opslag som dette inden alle andre

Vores kollega skal efteruddannes – Er du uddannet pædagog og vil du overtage stafetten?

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Bo – og aktivitetscenter Skovlund, søger 1 Socialpædagog til en begivenhedsbestemt ansættelse. Ansættelsen er knyttet op på merindskrivninger til konkrete opgaver ved konkrete borgere og derfor er det uden slutdato. Der er tale om blandet dag og aftenvagter i hverdage/weekender og weekend arbejde hver 3 weekend.

Vi søger 1 Socialpædagog til hus 31, et hus med 8 skønne borgere som har et stort behov for pædagogisk og sundhedsfaglig støtte. Borgerne i hus 31 har komplekse og varierende udfordringer.

På Skovlund er der plads til 28 fantastiske borgere fordelt på fire huse. Skovlund ledes af to afdelingsledere Skovlund er et dynamisk og levende døgntilbud for voksne med forskellige funktionsvarianter.

Du vil skulle have opgaver som:
• Personlig pleje
• Pædagogisk guidning og støtte
• Konflikthåndtering
• Arbejde med dokumentation
• Pårørende kontakt

Borgerne i hus 31 har begrænset sprog, men de kommunikerer med mimik, TTT, egne tegn, lyde og enkelte ord/sætninger. Borgerne i hus 31 har hver deres unikke personlighed. Der er borgere med epilepsi og diabetes. Borgerne kan have brug for hjælp til at stemningsregulering og der kan være behov for konflikthåndtering.

Sammen med dine engageret og passioneret kollegaer, skal du være med til at give borgeren et trygt, forudsigelig og meningsfuldt liv, hvor borgeren altid er i centrum. Du skal være med til at skabe et miljø hvor borgere får mulighed for at lykkes. Vi arbejder med borgernes nærmeste udviklingszone i bestræbelserne på at den enkelte opnår individuel livsmestring og oplever sig som en aktiv borger.

På Skovlund stræber vi altid efter at blive klogere og udvikle fagligheden i personalegruppen. Du skal derfor turde sætte din faglighed og personlighed i spil, samt undre dig over egen og kollegaers praksis. Dine kollegaer er meget reflekterende, initiativrige og brænder for at gøre det bedst muligt for at lykkes med borgeres udvikling.

Din profil:
Vi søger en ny kollega som kan kende sig selv i følgende:
• Du har pædagogisk erfaring indenfor målgruppen eller ønske om at få det.
• Du kan sikre borgeren altid er i centrum.
• Du kan lide at arbejde selvstændigt, men også indgå i teamsamarbejde
• Du har lyst og måske erfaring med at arbejde tværfagligt internt og med pårørende.
• Du er skarp til formidling og skriftlighed til faglig dokumentation
• Initiativ og kreativ tankegang til eks. at kunne skabe alternative tilgange og tænke innovativt på opgaveløsningen

Som person ser vi gerne at du er:

• Positiv og udviklingsorienteret
• Nærværende og løsningsorienteret i forhold til arbejdet
• Har humor og har et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser og bidrage til et godt arbejdsmiljø
• Er loyal og fleksibel

Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en ambitiøs organisation. Ved Skovlund er vores mål:

  • At skabe et trygt og udviklende bo miljø, hvor relationer, samvær og dialog danner grobund for en indholdsrig hverdag for borgerne med borgerens selvbestemmelse i fokus.
  • At skabe et unikt og trygt hjem for borgerne.
  • At have fokus på omsorg og inddragelse af den enkelte borgers ønsker og behov.
  • At arbejde i dagligdagen ud fra udarbejdede handleplansmål, og med fokus på den enkelte borgers sundhedsmæssige tilstand.

I din hverdag på Skovlund vil du opleve:

  • nogle fantastiske beboere, dygtige og passioneret kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen.
  • en ledelse der tror på medarbejderne, en ledelse der er åben og lydhør for input fra medarbejderne.
  • Stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne
  • Et botilbud, som er i kontinuerlig udvikling
  • Et botilbud, som vægter faglig udvikling, dialog og professionalisme, hvor det er tilladt at undres over praksis og hvor tværfaglig praksis skal ses i dagligdagen.
  • Et fagligt dygtigt og engageret personale med et stærkt kollegialt fællesskab
  • Højt til loftet, hvor dine ideer og løsninger er kærkomne i et foranderligt miljø
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Der er tale om en begivenhedsbestemt stilling - dvs. den er tidsbegrænset men uden at kende slutdato. Ansættelsen er knyttet op på merindskrivninger til konkrete opgaver ved konkrete borgere. Der er tale om blandet dag og aftenvagter i hverdage/weekender og weekend arbejde hver 3 weekend.

Ugentligt timetal: 30

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Stine Møller Olesen på telefon +4541854362 efter d. 27.juli. I perioden indtil, kan du kontakte Kasper Baunshøj Christensen på telefon 61929069.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 31.juli

Vi forventer, at afholde samtaler 4. og 5.august.

Om os
Skovlund er en del af voksenhandicapområdet i Aarhus kommune og indgår i Center for Bosteder til Voksne, som tilbyder bostøtte og døgnophold, aflastning og dagtilbud til voksne med udviklingshæmning samt fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser på tværs af hele Aarhus Kommune. Vores faglige tilgang er beskrevet i den fælles faglige strategi som du kan se en pixi udgave af ved at følge dette link. Vi arbejder tværfagligt og vægter det faglige samarbejde højt. Som ansat ved os vil du opleve at din specifikke faglighed kommer i spil og at din faglig vurdering efterspørges og værdsættes.

Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

31-07-2026

Afdeling: CBV Skovlund Afdeling 2

Ansøgningsfrist: 31 July 2026

Placering: Skejbygårdsvej 37, 8240, Risskov, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3069441//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.