To fagligt stærke skolepædagoger – barselsvikariater til BFO Skovlunde Skole
Ballerup Kommune
Tror du også på, at børn gør det rigtige, hvis de kan?
Vil du være med til at lave verdens bedste folkeskole, udvikle børnene i Skovlunde socialt og fagligt og være en uundværlig del af landets bedste fritidsordning?
Så kom ud til os på Skovlunde Skole og vær med til at give børnene fra 0. til 3. klasse spændende skoledage og stærke sociale fællesskaber i BFO.
Vi søger nu to engagerede og fagligt stærke pædagoger til barselsvikariater i vores BFO og skole, begge stillinger er med ansættelse fra 1. august 2026 til 1. juni 2027.
Som pædagog på Skovlunde Skole er du en del af undervisningen om formiddagen og BFO’en om eftermiddagen. Du bliver også en del af et kompetenceteam på tværs af BFO’ens fem afdelinger, som samarbejder om at tilbyde sjove og udviklende aktiviteter på tværs af vores to matrikler.
Dine vigtigste opgaver
- Du tilrettelægger og gennemfører fritidspædagogiske forløb, aktiviteter og værksteder om eftermiddagen
- Du er primær pædagog for en skoleklasse, hvor du i skoletiden i samarbejde med lærerteamet varetager den socialt-faglige del af undervisningen
- Du samarbejder med ledelse og kolleger om udvikling af den pædagogiske praksis til gavn og glæde for børnene
- Den sociale træning og udvikling af børns kompetencer er en stor del af hverdagen hos os
- Du er team orienteret og er fleksibel ved behov.
Dine kompetencer
- Hos os arbejder vi med samarbejdsbaseret problemløsning, aktionslæring og low arousal som en del af vores pædagogiske virke
- Du er drøngod til at lave spændende aktiviteter, der udfordrer og udvikler børnene fysisk, mentalt og socialt
- Du er en stærk og alsidig pædagog. Har du særlige kompetencer inden for IT-pædagogik eller udeliv, er det en fordel – men ikke et krav. Pædagogikken er det vigtigste
- Du er både rummende og rammesættende og formår at facilitere gode aktiviteter for børnene
- Du er uddannet pædagog, med en stærk pædagogfaglighed, som du gerne deler med dine kolleger
- Du kender værdien af et stærkt samarbejde med pædagoger, lærere, ledelse og forældre
- Du bidrager med humor, stærk faglighed og et bæredygtigt børnesyn
- Du er uddannet pædagog.
Det får du hos os
Du bliver en del af en personalegruppe med høj faglighed, stærke relationer og ambitioner om hele tiden at udvikle praksis.
Vi arbejder målrettet med trivsel, samarbejde og tillid, og det kan mærkes i hverdagen. Vi prioriterer faglig udvikling, sparring og fælles udviklingsarbejde, og vi tror på, at stærke fællesskaber blandt voksne skaber stærke fællesskaber for børnene.
Hvem er vi
Vi er en levende distriktsskole med et stærkt samarbejde mellem lærere, pædagoger og øvrige medarbejdere. Vi har høje ambitioner og forventninger til alle børn, og vi arbejder målrettet på at skabe den bedst mulige skole for alle vores elever.
Vores mission er enkel:
"At være en virkelig god folkeskole – med en verdensklasse-BFO – og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier."
Vi søger:
En barselsvikar på 37 timer ugentligt
En barselsvikar på 32 timer ugentligt
Ansættelse: 1. august 2026 – 1. juni 2027
Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 6.30–17.00 med enkelte aftenmøder.
Vil du vide mere
Ring og hør nærmere om jobbet, ved pædagogisk leder Marco Berthelsen på tlf. 2023 9172.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august. 2026
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 32 og 37 timer og er et vikariat.
Ansøgningsfrist: 9. juli 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 35.803 kr. - 41.894 kr. pr. måned (37 timer)
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Afdeling: Skovlunde Skole - BFO
Ansøgningsfrist: 09 July 2026
Placering: Ejbyvej, 51, 2740, Skovlunde
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

