Få opslag som dette inden alle andre

To spændende Vandfaglige stillinger i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune



Vi sætter fokus på vandområdet og søger to nye kollegaer, der vil være med til at bringe kommunens arbejde med vandforvaltning videre – i tæt samarbejde med engagerede kollegaer.
Vand er en vigtig ressource i Jammerbugt Kommune, og vi arbejder for en bæredygtig forvaltning af både grundvand og vandløb – til gavn for borgere, natur og fremtidige generationer. Vi har mange spændende opgaver inden for myndighedsarbejde, hvor vi skal finde balancerede løsninger mellem benyttelse og beskyttelse.

Uanset om du brænder for grundvand eller vandløb, skal dit hjerte banke for vandforvaltning og myndighedsarbejde. Jammerbugt Kommune rummer både værdifulde grundvandsressourcer og en lang række vandløb med stor betydning for naturen, klimaet og afvanding af arealer.

Kollega med fokus på grundvand
Det er stillingen til dig, der finder det interessant at afklare problemstillinger og foretage faglige vurderinger af påvirkninger på grundvandet. Du trives med at dykke ned i sagsbehandlingen og forvaltning af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Der er i disse år et særligt fokus på det terrænnære grundvand, som i stigende grad påvirker både arealanvendelse og byggeri. I Jammerbugt Kommune arbejder vi aktivt med dette i vores klimatilpasningsplan, og du vil få en central rolle i at udarbejde og omsætte planens indsatser til konkret myndighedsarbejde og løsninger.

Din hverdag vil bl.a. bestå af:

  • Vurdering af grundvandsressourcer og påvirkninger – herunder terrænnært grundvand
  • Sagsbehandling af tilladelser til indvinding af vand og grundvandssænkning
  • Indgå i arbejdet med klimatilpasningsplan og håndtering af stigende grundvand
  • Tilsyn med vandværker og dialog med rådgivere og borgere
  • Indgå i arbejdet med den kommende indsatsplanlægning

Som en del af arbejdet vil du også komme i marken i forbindelse med tilsyn på vores 38 vandværker og besigtigelse af projektområder i Grøn trepart.

Kollega med fokus på vandløb
Det er stillingen til dig, der med høj faglighed vil arbejde med vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven og de relaterede myndighedsopgaver. Du vil få en central rolle i sagsbehandling og i arbejdet med at sikre en balanceret forvaltning af kommunens vandløb.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sagsbehandling af udledningstilladelser, reguleringstilladelser og krydsningstilladelser
  • Vurdere på vandhåndteringsplaner i forbindelse med lokalplaner og nybyggeri
  • Indgå i arbejdet med vandløbsrestaurering indenfor vandområdeplanerne
  • Dialog med lodsejere, rådgivere og entreprenører

Du vil få en hverdag med en bred kontaktflade og mange forskellige sagstyper, hvor faglighed og dialog går hånd i hånd. Du vil i øvrigt også komme ud i felten og bidrage til arbejdet med Grøn Trepart og diverse restaurerings- og naturgenopretningsprojekter.

For begge stillinger gælder, at vi forventer at du:

  • Har en relevant faglig baggrund fx biolog, miljøingeniør, naturgeograf eller lignende
  • Har interesse eller erfaring med vandforvaltningen (vandløb/ grundvand / hydrologi)
  • Er god til at samarbejde og skabe dialog med forskellige interessenter
  • Arbejder omhyggeligt og struktureret og kan håndtere flere sager samtidig
  • Kendskab til værktøjerne GIS, SCALGO, Best og VASP vil være en fordel
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner samt lyst til at indgå i fællesskaber

Det får du
Du bliver en del af en dedikeret vandfaggruppe som er en del af en større afdeling, der også dækker naturområdet, landbrug og Grøn Trepart.
Vi vægter samarbejde, tværfaglighed og fælles faglig udvikling højt. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både initiativ, humor og fordybelse.

Du får gode muligheder for både personlig og faglig udvikling gennem sparring – både i faggruppen og med andre fagområder i organisationen.
Vi sidder på et mindre rådhus i Pandrup, hvor der er let adgang til sparring i dagligdagen, og hvor vi prioriterer det gode kollegaskab. Du får stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse kombineret med flextid og mulighed for hjemmearbejde.

Lidt om det praktiske
Ansøgningsfrist er onsdag den 19. august og vi forventer at afholde samtalerne den 26. august 2026.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale og er fuldtidsstillinger på 37 timer/uge med Vækst- og Udviklingsforvaltningen som arbejdssted, Lundbakvej 5 i Pandrup. For vandløbsstillingen gælder, at den i udgangspunktet kun er for 1 år.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte
Charlotte Heldorf Rønn på [email protected] eller telefon 41 91 17 96.
For begge stillinger gælder, at du skal have gyldigt kørekort.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Plan og Miljø

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Charlotte Heldorf Rønn
Tlf. 41 91 17 96

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jammerbugt Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.08.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jammerbugt Kommune

Hovedkontor: Toftevej 43, 9440 Aabybro

Jammerbugt Kommune ligger i Nordjylland langs den jyske vestkyst og omfatter blandt andet Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og lokalsamfund i et område præget af stærke fællesskaber, natur og lokal udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3069616//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.