Fenrishus kalder på dig! Vi søger socialpædagog til vores døgnafdeling i et ét års vikariat
Region Midtjylland
Banker dit hjerte for det nære relationsarbejde med børn med komplekse og multiple funktionsnedsættelser? Så læs videre…
Gå med det samme ind og tjek vores hjemmeside.
Fenrishus er en afdeling under Region Midtjylland, Specialområde Børn og Unge (SBU).
Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi. Vores fokus er at skabe relationer og indgå i samspil med barnet, bl.a. gennem sansestimuli, individuelt tilpassede aktiviteter og delmål. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til barnet, hvor det enkelte barns færdigheder, ressourcer og behov er i centrum.
Da alle børn på Fenrishus har diagnoser af livsbegrænsende karakter, og deraf kortere forventet levetid, er den pædagogiske indsats suppleret med den palliative tilgang, hvor fokus er på lindring og hvad der er livskvalitet for det enkelte barn og dennes familie. Derudover arbejder vi i et tværfagligt miljø, og vægter det tværfaglige samarbejde meget højt. Her arbejder socialpædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter samt terapeuter tæt sammen om den samlede indsats for børnene.
Børnene på Fenrishus er kørestolsbrugere, har intet verbalt sprog og kommunikerer gennem mimik og lyde. Mange af børnene er ernæret via sonde. De har alle behov for at blive reguleret via en nænsom tilgang, gennem dagsstrukturer og individuelle kommunikationsformer.
En af dine fornemmeste opgaver bliver at være med til at sikre, at børnene får det bedst mulige børneliv med de forudsætninger, de er givet. Her går den sundhedsfaglige indsats hånd i hånd med den socialfaglige indsats, idet de er hinandens forudsætninger i det daglige arbejde om kerneopgaven. På Fenrishus leves livet – og det gode børne- og ungeliv er altid i fokus.
Vi tilbyder:
- Et grundigt introforløb
- Mentorordning, hvor du tilknyttes en fast mentor fra teamet
- En arbejdsplads i et stærkt fagligt og udviklende miljø
- Undervisning i børnepalliation, psykologisk tryghed, belastningspsykologi, forflytninger, neuroaffektiv udviklingspsykologi, medicinhåndtering og meget andet
- Supervision
- Et meningsfuldt arbejde med mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor du gør en forskel – hver dag.
- En arbejdsplads, hvor du aldrig er alene, og hvor vi hjælper hinanden
- Tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer i hverdagen
- Intern undervisning i SBU i faglige tilgange og metoder
Vi ønsker:
- At du er uddannet pædagog – du behøver ikke have erfaring indenfor området, og du må gerne være nyuddannet
- En åben og aktiv kollega, som vil medvirke til at afdelingen er et trygt sted at være for børnene og deres familier
- En god kollega, der vægter det gode samarbejde og arbejdsmiljø
- At du vægter det tværfaglige samarbejde højt
- At du har fokus på det respektfulde samarbejde med forældre og pårørende
- At du har et gyldigt kørekort
Arbejdstid:
Vi tilbyder en fuldtidsstilling i perioden 1. september 2026 – 31. august 2027. Har du ønske om lavere timetal, er der mulighed for at aftale dette.
Stillingen består af en kombination af dag- og aftenvagter samt weekendarbejde. Nattevagter kan forekomme.
Stillingerne ønskes besat den 1. september 2026.
Ansøgningsfrist er den 20. juli 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Socialpædagogerne og Danske Regioner.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Hanna Ramlov på tlf. 24268012. Du er også meget velkommen til at ringe og aftale et besøg. Hovednummeret til Fenrishus er 78478100.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Afdeling: SBU Fenrishus
Ansøgningsfrist: 20 July 2026
Placering: Fenrisvej 37, 8210, Århus V, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

