SFO Savannen på Nivå Skole vokser og søger nye kolleger
Fredensborg Kommune
SFO Savannen ved Nivå Skole søger engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere til vores dejlige fritidstilbud. Vi har flere ledige stillinger og du må gerne skrive, hvilken stilling du søger:
- Skolepædagog – 35 timer/ugen
- Pædagog – 25 timer/ugen
- 2 medhjælpere – 20 timer/ugen
SFO Savannen og Nivå Skole ligger i naturskønne omgivelser i Nivå, tæt på skov og strand og med Kystbanen tæt på. På Savannen lægger vi vægt på deltagelse i børnefællesskaber, leg, spændende værksteder og vi arbejder med at skabe trygge og inspirerende rammer for alle børn.
Vi står samtidig overfor en spændende fremtid, da vi inden længe flytter til ny skole i bymidten.
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi:
- arbejder med børns trivsel, udvikling og fællesskaber
- skaber meningsfulde aktiviteter både ude og inde
- vægter samarbejde højt – både med kolleger, skole og forældre
- arbejder i årgangsteam både i SFO og i skolen
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med høj faglighed og godt kollegialt fællesskab
- gode muligheder for efteruddannelse, kurser og faglig udvikling
- forberedelsestid
- mulighed for at præge udviklingen frem mod nye fysiske rammer
- en hverdag fyldt med liv, energi og gode grin
Vil du være med til at skabe en tryg og inspirerende hverdag for vores børn, så hører vi meget gerne fra dig!
Vi er en SFO og skole med høj trivsel blandt elever og personale. Vi arbejder i årgangsteam med en høj grad af frihed. Vi prioriterer samarbejdet mellem SFO og skolen rigtig højt og har skolepædagoger i BH. Klasserne og på 1 og 2. årgang. Som en del af SFO´ens medarbejderteam er du med til at få de gode ideer og skabe det pædagogiske indhold i hverdagen. Her er der plads til skøre og sjove indfald, og vi ser gerne, at du bringer dine interesser og kompetencer i spil i hverdagen.Byd gerne ind med, hvad du brænder for i din ansøgning.
Ledelsen er her for at hjælpe ideer blive til virkelighed og for at støtte medarbejderne, når det er nødvendigt.
Natur og gode faciliteter
Nivå Skole ligger grønt med adgang til naturen. Vi har gode legeområder, holder af at tage på tur i nærområdet, og vi har en bus, som vi bruger til oplevelser der ligger længere væk.
Vi bygger en ny skole
Skolens og SFO´ens gode faciliteter bliver endnu bedre, når vi flytter ind i en helt ny skolebygning i bymidten lige ved Nivå station i løbet af de kommende år. Vi er ikke påvirket af byggepladsen i mellemtiden, og vi flytter først ind, når skolen er klar. Toget kører fra Nørreport og indenfor 30 minutter er man på skolen, hvilket flere af vores medarbejdere benytter sig af hver dag.
Din profil:
- Du er uddannet pædagog eller har en PAU (pædagogisk grunduddannelse)
- Du har en naturlig og rolig autoritet
- Du ønsker at være en del af SFO´ens fællesskab og forskellighed
Vil du være med til at skabe en tryg og inspirerende hverdag for vores børn, så hører vi meget gerne fra dig!
Hvordan søger jeg?
Du søger på kommunens hjemmeside eller via opslaget på Jobindex.
Ansøg
Frist:
14. august 2026
Kontaktperson:
Susanne Bryld 20 80 28 84
Tiltrædelse:
August 2026 eller snarest muligt derefter
Arbejdssted:
Nivå SFO
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

